Her er reaktionerne på gymnasiereformen

Elever bekymrer sig over nye karakterkrav, mens lærerne har svært ved at se det nye i ny gymnasieaftale. LO og Dansk Erhverv undrer sig over forvirrende karakterkrav i ny gymnasiereform.

Det har taget partierne bag den nye gymnasiereform utallige møder at nå frem til den aftaletekst, der fredag aften er blevet vedtaget.
 
Alligevel udtrykker både lærere og elever forundring over aftalen. 

Læs om gymnasiereformen her

Vi har en særlig tema-side, der har samlet artikler og indlæg om gymnasiereformen, som har været på vej gennem længere tid.

overblik og indblik her.

I Gymnasieskolernes Lærerforening er formand Annette Nordstrøm Hansen faktisk slet ikke sikker på, hvad aftalen går ud på.

- Jeg har været gymnasielærer i 30 år og kender gymnasiet ret godt. Den her aftale er efter min mening noget sjusk. Jeg er ikke helt sikker på, at politikerne selv ved, hvad de har besluttet, siger hun til DR Nyheder. 
 
Også blandt eleverne er der frustrationer. 
 
Forkvinde for Danske Gymnasieelevers sammenslutning Veronika Schultz finder det mest bekymrende, at elever i folkeskolen fremover skal have karakteren 5 frem for 4 for at blive erklæret egnet til gymnasiet. 
 
- Jeg er bekymret for, at man kommer til at rykke karakterpresset ned i 8. og 9. klasse, fordi eleverne skal have det her karaktergennemsnit på 5, siger hun til DR Nyheder. 
 
Netop den politiske tvist om karakterer er fortsat i fokus, selv om reformen er forhandlet færdig mellem partierne. 
 
I aftalen lægger Venstre vægt på uddannelsesparathedsvurderingen, der i fremtiden kræver 5 i gennemsnit. 
 
Mens Socialdemokraterne understreger, at man fortsat godt kan komme i gymnasiet, hvis man er erklæret egnet til gymnasiet og får en gennemsnitskarakter på 2 eller derover ved folkeskolens afgangseksamen.
 
De nye krav gælder først fra 2019.
 
Gymnasieaftale giver forsigtigt håb hos organisationer
Det er vigtigt, at aftalen om en ny gymnasiereform er skrevet under af partier i både rød og blå blok, mener blandt en række interesse- og fagorganisationer, efter at Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative fredag aften nåede frem til en aftale på området.

– Det havde været en helt uholdbar situation, hvis adgangskravene til uddannelserne groft sagt kunne skifte med Folketingets flertal. Det er afgørende, at landets unge ved, hvad de kan regne med – også selv om det ikke er de mest simple adgangsregler, som partierne er blevet enige om, siger LO-næstformand Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer blandt andet, at elever i folkeskolen fremover skal have et karaktergennemsnit på 5 i stedet for 4 for i første omgang at blive erklæret egnet til gymnasiet.
 
Hos Dansk Industri håber man, at reformen kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger underdirektør hos Dansk Industri Charlotte Rønhof i en skriftlig kommentar.
 
- Vi har brug for, at langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og gymnasieaftalen vil få flere folkeskoleelever til at tænke over deres valg af ungdomsuddannelse. Sker det ikke inden for få år at få rykket balancen, kan det dog blive nødvendigt at se på forholdet mellem gymnasieuddannelserne og erhvervsuddannelserne, siger hun.
 
Hos Dansk Erhverv kalder uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen reformen "en tiltrængt opstramning". 
 
Organisationen undrer sig dog over, at partierne har skærpet karakterkravene i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, men at en gennemsnitskarakter på 02 eller mere ved afgangsprøven kan skaffe adgang til gymnasiet.
 
- Reformen vil samlet set være med til at give gymnasierne et tiltrængt fagligt løft, men det er forvirrende, at man på den ene side har et skærpet krav til en uddannelsesvurdering og på den anden side kun har et adgangskrav på 02. 
 
- Vi havde gerne set, at karakterkravet var på 4 i dansk og matematik. Om reformen er fugl eller fisk, må tiden vise. Selv om retningen er rigtig, kan jeg være bekymret for, om den løfter niveauet nok, siger Mette Fjord Sørensen. 
 
Ingeniørforeningen IDA håber, at gymnasieaftalen vil være med til at styrke de naturvidenskabelige fag.
 
- IDA bakker op om intentionerne i aftalen, men afventer naturligvis i spænding, om det resulterer i reelle resultater, hvor endnu flere elever fra det almene gymnasium bliver både motiverede og parat til at kunne læse videre på de uddannelser, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft, siger formand Thomas Damkjær Petersen i en kommentar.
 
Partierne bag den nye gymnasiereform er Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
/ritzau/
 
Emneord: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronika Schultz, Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, IDA, Thomas Damkjær Petersen, Dansk Industri, Charlotte Rønhof, LO, Ejner K. Holst, Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 11.03.20
    OK20: Ny overenskomst for vikarer

    FOA og Vikarbureauernes Brancheforening har tirsdag skrevet under på aftale, som giver vikarer på plejeområdet mere i løn og pension.

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 10.09.19 Infrastruktur
    Seniorordninger får ingeniører til at udskyde pensionistlivet

    Seniorordninger med mulighed for nedsat tid og øget fleksibilitet er det værktøj, der kan få flere ingeniører til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse fra IDA.

  • 23.08.18 Politik
    LO: Godt at A-kasserne nu får mere ansvar

    - Ros til partierne for, at de nu omsider viser a-kasserne den tillid, de fortjener. Jeg havde dog hellere set, at a-kasserne havde fået opgaven som en fast ordning i stedet for et forsøg, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.