Her er Socialdemokraternes 17 forslag mod skattely

Fordelt på fem indsatsområder går S-formand Mette Frederiksen til kamp mod skattesnyd. Se de 17 forslag her. Karsten Lauritzen tager konstruktivt imod Socialdemokraternes forslag.

Kampen mod skattesnyd står højest på dagsordenen for Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, når hun 1. maj taler på arbejdernes kampdag.

Det sker oven på det massive læk af fortrolige dokumenter om skattely i Panama, de såkaldte Panama-papirer. 

Skattely - læs det væsentligste her

Skattely og de mennesker, der bruger skattely, er jaget vildt efter et gigantisk internationalt læk. Følg udviklingen her. 

Fordelt på fem indsatsområder, kommer Socialdemokraterne med 17 forslag til at bekæmpe skattesnyd:

Intensiv myndighedsindsats:

1) Styrkelse af projekt skattely.

2) Oprettelse af tværgående taskforce mellem Skat, Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet.

3) Udvidelse af det nordiske myndighedssamarbejde til flere lande.

4) Skat skal have tilstrækkelige ressourcer allerede i 

Hårdere konsekvenser for skattesnyd:

5) Hårdere straf for skatteunddragelse.

6) Omvendt amnestiordning: De nye strafferegler skal søges indført, så dem der melder sig frivilligt for skattesvig skal, inden de nye strafferegler implementeres, straffes efter den nuværende strafferamme. 

7) Rådgiveransvar: Det skal være nemmere at straffe rådgivere, som bevidst hjælper deres kunder med at snyde i skat, personligt. 

8) Erstatningskrav til rådgivere: Der skal indføres et erstatningskrav efter et proportionalitetsprincip, hvis virksomheder udøver rådgivning, som fører til skatteunddragelse.

9) Faciliteringsansvar: Banker, der på vegne af deres kunder overfører penge til skattely og dermed potentielt faciliterer skatteunddragelse uden at videregive disse oplysninger til Skat, bør kunne pålægges erstatningskrav for den skat, deres kunder unddrager.

Bedre adgang til beviser om skattesnyd:

10) Informantordning: I helt særlige tilfælde skal det være en mulighed for Skat at indgå i samarbejde med informanter.

11) Bankerne skal pålægges at udlevere information om transaktioner til skattely.

Bedre dobbeltbeskatnings-overenskomster:

12) Serviceeftersyn af alle dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er).

Regeringen skal øge presset i EU-arbejdet:

13) Højne ambitionerne for multinationale selskabers såkaldte land-for-land-rapportering. 

14) Øge presset for et register over reelle ejere.

15) Støtte forslaget om sortlistning af skattely-lande.

16) EU skal kunne give hårde sanktioner mod lande, der ikke samarbejder om skatteoplysninger. Sanktionerne skal både kunne gives til EU-lande og til lande uden for EU.

17) Etablering af tættere samarbejde blandt ligesindede EU-lande.

 

Skatteminister vil se nærmere på S-forslag mod skattely

Kampen mod skattely står højest på dagsordenen for Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, når hun søndag holder 1. maj-taler rundt omkring i landet. 

Partiet bruger således 1. maj til at fremlægge en - som Socialdemokraterne selv formulerer det - storstilet plan mod skattesnyd med 17 forslag. 

Og de forslag er skatteminister Karsten Lauritzen åben over for at se nærmere på. 

- Overordnet set tager jeg konstruktivt imod gode ideer til, hvordan vi begrænser skattely og ulovlig international skatteunddragelse, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Det her er en fælles dagsorden, hvor jeg tror, at næsten alle partier i Folketinget har en dagsorden om at gøre noget. Problemet ligger ikke i at skaffe 90 mandater, men i at gøre noget, der har en reel effekt, siger ministeren.

Socialdemokraterne forslag er fordelt på fem indsatsområder: Intensiv myndighedsindsats, hårdere konsekvenser for skattesnyd, bedre adgang til beviser om skattesnyd, bedre dobbeltbeskatningsoverenskomster, og at regeringen skal øge presset i EU-arbejdet.

Den mest fornuftige vej til at bekæmpe skattesnydere, er ved at styrke det internationale samarbejde, siger Karsten Lauritzen, som derfor særligt hilser den del af Socialdemokraternes plan velkommen.

- Svindlere spiller nationale skattesystemer ud mod hinanden. Derfor skal vi stå sammen i Europa og i OECD-regi. Den mest effektive måde at gøre det på er ikke ved dansk symbolsk lovgivning, men ved et internationalt samarbejde. 

Socialdemokraternes forslag om hårdere straf tenderer derimod til symbolpolitik, mener skatteministeren. 

- Problemet er ikke strafferammen, men at det er svært at løfte en bevisbyrde i de her sager. Der er et politisk signal i at sige, at man fordobler straffen, men man skal sætte ind et andet sted, hvis man gerne vil have nogle dømt, siger Karsten Lauritzen.

/ritzau/

 

Emneord: Skattely, Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, Panama, Karsten Lauritzen, Skatteminister
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også