Selvom Kai Rasmussen var den eneste hjemmehjælper af hankøn i Kjellerup midt i 1970´erne, oplevede han ikke, at folk så skævt til ham af den grund. Langt de fleste accepterede ham og bød ham velkommen i deres hjem. Men der var dog enkelte episoder, hvor Kai måtte vende snuden hjemad igen.

Danmarksrekord? 40 år som hjemmehjælper

-En dag for nok ca. 30 år siden kom jeg ud til en kvinde, der skulle have hjælp til at hænge sit vasketøj op. Deriblandt var der nogle temmelig store dametrusser, og det var simpelt hen for grænseoverskridende for kvinden, at en mand skulle røre ved dem. Så jeg måtte pænt gå igen, fortæller Danmarks måske første mandlige hjemmehjælper efter 40 år i tjeneste.

Kai Rasmussen kan torsdag 15. januar fejre 40 års jubilæum som hjemmehjælper i Kjellerup

Da 64-årige Kai Rasmussen for 40 år siden fik stillingen som hjemmehjælper i Kjellerup, var han den eneste mandlige af slagsen. Og selvom det dengang var lidt af et særsyn, at mænd indtog den slags job, holdt han ved og var med til at bane vejen for andre mænd i branchen.


-Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor jeg har været her så længe. Det skyldes helt klart, at jeg får så megen positiv feedback fra borgerne, forklarer Kai Rasmussen og fortsætter:

-Man kan have en dårlig dag, men den forsvinder som dug for solen, når det første man hører på et hjemmebesøg er: ’Nej – hvor er det dejligt, at det er dig, der kommer’.

Selvom Kai Rasmussen var den eneste hjemmehjælper af hankøn i Kjellerup midt i 1970´erne, oplevede han ikke, at folk så skævt til ham af den grund. Langt de fleste accepterede ham og bød ham velkommen i deres hjem. Men der var dog enkelte episoder, hvor Kai måtte vende snuden hjemad igen.

-En dag for nok ca. 30 år siden kom jeg ud til en kvinde, der skulle have hjælp til at hænge sit vasketøj op. Deriblandt var der nogle temmelig store dametrusser, og det var simpelt hen for grænseoverskridende for kvinden, at en mand skulle røre ved dem. Så jeg måtte pænt gå igen, fortæller Kai Rasmussen med et smil.

Kai Rasmussen er oprindeligt uddannet drivhusgartner og boede på det tidspunkt i Farsø. Han blev indkaldt som soldat og havnede hos forsvarets lægekorps, hvor han for første gang fik smag for pleje af syge og sårede. Efter endt soldatertjeneste søgte han derfor ind på hjemmehjælperuddannelsen men dumpede til eksamen og fik ikke uddannelsen på det tidspunkt.

-I 1973 kradsede krisen og gjorde det svært at finde job, så jeg tog på højskole. Her mødte jeg en gut, der opfordrede mig til at søge job som hjemmehjælper. Min kone, Bente og jeg var i mellemtiden flyttet til Kjellerup, og her gik jeg op på kommunen og spurgte, om det havde et job. 14 dage efter begyndte jeg som hjemmehjælper, og efter tre år tog jeg uddannelsen, fortæller Kai Rasmussen.

Den allerførste borger, som Kaj kom ud til, var en kvinde, som havde været ude for et færdselsuheld. Denne kvinde deltog til Kai Rasmussens jubilæumsreception på Plejecenter Sandgårdsparken i Kjellerup.

-Det betyder noget helt specielt for mig, at hun er med på denne dag, fastslår Kai Rasmussen.

 

Emneord: Hjemmehjælper, Sosu-assistenter, SOSU, Silkeborg Kommune, Danmarks første mandlige hjemmehjælper, Kai Rasmussen
Silkeborg Kommune på DenOffentlige.dk Silkeborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 31 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også