Hjørring, Holbæk, Odense og Aalborg bliver antidopingkommuner

Kulturminister Marianne Jelved og minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup har udvalgt Hjørring, Holbæk, Odense og Aalborg Kommuner til antidopingkommuner i 2015 – 2017.

De fire kommuner deler den pulje på i alt 6,08 mio. kr., som satspuljepartierne har afsat til formålet. Kommunerne yder en betydelig medfinansiering og vil i de kommende tre år sætte en række spændende initiativer i gang.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

”Misbrug af doping er et samfundsproblem, som kan have store både sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Det er vigtigt, at vi sætter ind, så vores børn og unge ikke kommer ind i et dopingmisbrug. Antidopingkommunerne er vigtige, fordi der er tale om en lokalt forankret indsats, der hvor problemerne opstår. Det er derfor også lokalt, problemerne skal tackles – og selvfølgelig i samarbejde med Anti Doping Danmark, der er ekspert på området. Jeg ser frem til at følge antidopingkommunerne, og jeg håber, at landets andre kommuner kan hente inspiration til aktiviteter, de selv kan iværksætte.”

Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup siger:
”Mange unge er meget optaget af, hvordan de ser ud, og de vil gå langt i jagten på den perfekte krop. Eller for at kunne præstere mere eller bedre. Men det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er det vigtigt at arbejde for, at de unge ikke begynder at tage doping. Og her spiller kommunerne en vigtig rolle, fordi de i samarbejde med eksempelvis skolelærere, pædagoger og idrætsforeninger kan etablere aktiviteter for de unge, som gør, at de holder sig fra doping. Og forhåbentlig kan de fire antidopingkommuner også inspirere andre kommuner til at sætte i gang i lignende aktiviteter.”

De fire antidopingkommuner skal gennemføre en bred indsats for at forebygge dopingmisbrug i kommunerne via et bredt samarbejde mellem kommunen og lokale sparringspartnere i skoler, ungdomsskoler, politi, lokale kommercielle fitnesscentre, idrætsforeninger osv. Anti Doping Danmark, som har erfaring med forebyggelse af doping, vil fra start til slut være tilknyttet som sparringspartner på kommunernes projekter. 

Emneord: Marianne Jelved, Doping, Stof- og dopingmisbrug, Holbæk Kommune, Odense Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Kommune
Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
Aktivitet: Artikler: 58 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også