Høje standarder for fremtidens pædagoger

Den nye pædagoguddannelse skal i 2014 bryde traditionelle forestillinger i den danske uddannelsestænkning og sikre, at pædagoger både får styrket deres faglighed og deres praktiske evne til at arbejde med mennesker.

SYNSPUNKT, bragt i Frederiksborg Amtsavis 20. november 2013.

University College Sjælland (UCSJ)  er lige nu i fuld gang med at sætte nye mål for de kompetencer, fremtidens studerende skal opnå for at blive dygtige pædagoger. Det gør vi som led i et udvalgsarbejde i Undervisningsministeriet, der planlægger den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft i sommeren 2014.

Tilgængelighed af viden er eksploderet

Kompetencemålstyring er en anden måde at tænke uddannelse på, idet, der sættes fokus på de kompetencer, den studerende skal opnå ved endt uddannelse.

I mange år er der opbygget detaljerede krav til indholdet i alle fag på vores uddannelser både til pensum og til bestemte semestre. Men der er sket en massiv ændring i det globale vidensamfund og i den digitale udvikling, som gør, at tilgængeligheden af ny viden er eksploderet.

Den detaljerede regelstyring giver derfor ikke længere mening. Jeg er derfor meget glad for, at de politiske partier i Folketinget i september i bred enighed indgik aftale om  den nye pædagoguddannelse, der skal træde i kraft i sommeren 2014.

Nye valgmuligheder for studerende

Det betyder, at professionshøjskolerne fremover får mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter, hvad det er for færdigheder og kompetencer, den studerende skal besidde i relation til arbejdsmarkedets behov. Og det betyder, at uddannelsen kan organiseres i retninger og moduler, som de studerende kan vælge imellem, således at den studerende kan opnå de optimale kompetencer.

Kombinationen af grundfaglighed og specialisering skal sikre, at der stilles krav både til dybden og bredden af de studerendes kompetencer.

Skolereform, velfærdsteknologi og småbørnspædagogik

Det betyder fx, at når der nu indføres en ambitiøs folkeskolereform, som betyder, at børnene skal gå længere i skole, og at der skal være et stærkere samarbejde mellem pædagoger og lærere i folkeskolen, så sikrer den nye uddannelse, at de studerende får mulighed for at specialisere sig i netop skole- og fritidspædagogik.

Det betyder også, at de studerende inden for social- og specialpædagogik får mulighed for at arbejde med bl.a. socialt entreprenørskab og velfærdsteknologi målrettet særlige målgrupper – for på den måde at give mennesker med sociale vanskeligheder og mennesker med funktionsnedsættelser nye muligheder for at kunne udfolde det gode liv.

Og når forskning viser, at børn, der har gået i daginstitutioner med pædagogisk professionelle har bedre chancer for at klare sig godt senere i skolelivet, så har de studerende mulighed for at vælge småbørnspædagogik som deres retning, hvis det er det, den studerende har som interesse.

Det er godt, at den pædagogiske faglighed på den måde bliver skærpet og mere tydelig inden for forskellige retninger, samtidig med at der lægges stor vægt på det tværfaglige dels inden for pædagoguddannelsen og dels på tværs af andre uddannelser som lærer og socialrådgiver.

Nye krav til studerende

Professionshøjskolerne skal i den nye uddannelse også styrke de studerendes kompetencer til at arbejde ude i praksis i den pædagogiske dagligdag.

Der skal både udvikles nye krav til de studerendes praktikophold og i samarbejde med kommuner, regioner  og  private institutioner udvikles nye måder at styrke de studerendes tilknytning til praksis undervejs i uddannelsen.

Der skal også udvikles nye og innovative prøveformer, der kan inkludere både de studerendes viden og kunnen samt refleksioner fra praksis, og der skal udvikle metoder, hvor de studerende kan få mere systematisk feedback.

Tydelig og høj faglig standard

På den måde bliver der sat en tydelig og høj faglig standard, der godt kan føre til, at nogle får sværere ved at komme igennem studiets krav. Men det er vigtigt - det er ikke kun de faglige karakterer på eksamensbeviset, der tæller, men også hvordan professionelle i praksis handler og håndterer relationer med mennesker.

Når den nye uddannelse både styrker pædagogernes faglighed gennem nye grundforløb og specialiseringsretninger og sætter fokus på samarbejdet med praksis og den studerendes kompetencer i praksis, så betyder det, at vi på UCSJ kan bygge videre på professionshøjskolernes særlige styrke i samspillet mellem forskning, praksis og uddannelse.

Netop dette samspil mener jeg, vi på professionshøjskolerne altid skal holde os for øje. Vi må aldrig bevæge os for meget den ene eller anden vej. På UCSJ glæder vi os over vores nye uddannelse og til at fortælle og udbrede mere viden om alt, det vi kan og vil med de nye rammer. Det her er en god chance til at give både det pædagogiske fag og pædagoguddannelsen et tiltrængt løft - lad os gribe den!

Fakta om de tre nye uddannelsesretninger

Alle pædagogstuderende skal fremover sikres en grundfaglighed i det første år af den 3½ årige uddannelse. Derefter skal de studerende vælge en af tre retninger: Social- og specialpædagogik, Skole- og fritidspædagogik eller Småbørnspædagogik.

Kontakt

Ulla Koch, rektor,  uwk(@)ucsj.dk,  tlf. 7248 1010.

Susanne Tellerup, uddannelseschef, Pædagoguddannelsen, ste(@)ucsj.dk,  tlf. 7248 1384.  

Tilbage

Emneord: Uddannelse, Pædagogreform, Pædagoger, Folkeskolereform, Ulla Koch, Velfærdsteknologi, Småbørnspædagogik

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.03.20 Uddannelse
    Frist for kvote 2-ansøgninger bliver udsat en uge

    Uddannelses- og Forskningsministeriet har besluttet at udskyde fristen for at søge om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 med en uge. Ny frist er søndag den 22. marts 2020 kl. 12.

  • 04.03.20 Uddannelse
    Ny kampagne: Vælg en uddannelse med mening

    Vores velfærdssamfund får brug for flere kompetente hænder i fremtiden. Derfor er der brug for, at flere af de ca. 90.000 unge, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse.

  • 02.09.19 Sundhed
    Danmark er velfærdsteknologiens vugge

    Der bliver ikke medarbejdere nok til fremtidens udfordringer på velfærdsområdet. En del af løsningen kan findes via velfærdsteknologi. Danmark er førende inden for udvikling af velfærdsteknologi, og borgerne er klar til at bruge teknologien.

  • 25.06.19 Sundhed
    EU-guld til sund erhvervsklynge

    Danmark er førende inden for samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige, når der skal udvikles ny teknologi. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • 23.10.18 Infrastruktur
    Ny investeringsfond skal sætte skub i udbredelsen af digitale velfærdsløsninger

    Regeringen vil etablere en ny investeringsfond, der skal bidrage til, at nye teknologier afprøves, og velafprøvede digitale velfærdsløsninger udbredes hurtigere i kommuner og regioner til gavn for borgerne.