Højesteret sænker erstatning for forsinkede statsborgerskaber

17 tidligere statsløse havde taget sagen til Højesteret, efter at ti af dem fik afslag på godtgørelse for forsinket behandlingstid i Landsretten.

Tidligere statsløse palæstinensere har ikke ret til yderligere erstatning for uretmæssigt at være blevet nægtet dansk statsborgerskab.

Det har Højesteret afgjort onsdag.

Dermed afvises de tidligere statsløses erstatningskrav. I dommen fastslår retten, at ti af de 17 ikke har krav på godtgørelse.

For seks andre har Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkendt, at de kunne få godtgørelse for forsinkelsen af statsborgerskab på 10.000 kroner. Højesteret mener dog ikke, at de har ret til yderligere erstatning.

Den sidste har ikke krav på erstatning, da kravet er forældet.

Dommen ændrer dermed en afgørelse fra Østre Landsret. 

Landsretten fastslog i 2016, at seks af de statsløse fejlagtigt blev nægtet dansk statsborgerskab, mens én retsstridigt havde fået sin sag forsinket i så lang tid, at det i sig selv kunne begrunde godtgørelse for tort.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Landsretten tilkendte de syv 20.000 kroner hver. Men nu får seks af dem altså kun 10.000 kroner i godtgørelse, mens den sidste slet ikke får noget.

I alt har 17 personer, der i dag alle er danske statsborgere, anlagt sag mod ministeriet med krav om beløb på mellem 11.000 kroner og 257.000 kroner.

Samlet var der krav om 2.109.496 kroner i godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab. Højesteret fastslår dog, at de ikke har krav på erstatning for økonomisk tab.

Det er efterhånden mange år siden, at sagen begyndte at rulle. I sagen har en række statsløse fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab i strid med en FN-konvention.

Konventionen sikrer, at statsløse, der er født og opvokset i Danmark, får en lettere adgang til at få dansk statsborgerskab.

Den del af sagen blev klarlagt af Statsløsekommissionen, som blev nedsat i 2011. Den daværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), blev samme år fyret som minister.

Kommissionen konkluderede, at ministeriet havde handlet i strid med internationale konventioner gennem 19 år.

Højesteretssagen skulle afgøre, hvorvidt de statsløse havde krav på en godtgørelse.

Advokat Christian Harlang, der har ført sagen for de statsløse, oplyser, at de nu vil forsøge at få den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Det er en god ting, at den ulovlige administration, der fandt sted i Integrationsministeriet, skal koste noget, men jeg mener, at 10.000 kroner er en hån mod dem, og det mener vi helt klart, er for lavt, siger advokaten.

Emneord: 200618, Højesteret, Statsløse, Statsborgerskab, Christian Harlang, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også