Hollands parlament vedtager forbud mod burkaer og elefanthuer

Hollands regering siger, den nye lov skal værne om sikkerheden. Den gælder også elefanthuer og hjelme.

Det hollandske parlament vedtager med stort flertal et forbud mod burkaer og anden form for fuld tildækning af ansigtet på nogle offentlige steder.

Regeringen siger, at lovindgrebet har været nødvendig for at værne om sikkerheden.

Men kritikerne mener, at det er en generel uvilje over for muslimer, som ligger bag.

For at loven skal være gyldig, skal den godkendes af det hollandske overhus.


Loven forbyder muslimske tørklæder, der dækker hele ansigtet. Den rammer også folk med elefanthuer og hjelme på steder, hvor det anses for afgørende at kunne identificere personer.

Det gælder for eksempel regeringsbygninger, offentlig transport, skoler og hospitaler.

Kun få kvinder i Holland går fuldt tildækket. Men kravet om en lov har længe stået øverst på Geert Wilders og hans islamkritiske Frihedspartis dagsorden.

Det hollandske skridt kommer, efter Frankrig og Belgien har indført forbud mod burka og niqab.

Den hollandske regering godkendte allerede i midten af 2015 planen, men den ønskede ikke at gå så langt som at forbyde kvinder at bruge burka på gaden.

Det bliver med den nye lov heller ikke forbudt at gå klædt i for eksempel elefanthuer og hjelme i forbindelse med arbejde, under sport eller "under festlige og kulturelle events", lyder det fra regeringen.

De, som overtræder forbuddet mod tildækning, kan idømmes en bøde på op mod 410 euro (godt 3000 kroner).

- Hvordan kan vi overhovedet vide, at det er en kvinde, der gemmer sig under de islamiske tekstiler, spørger lovgiveren Machiel de Graaf fra Frihedspartiet.

- Det kan lige så godt være en veluddannet jihadist, som har afsluttet sin træning i Raqqa selvfølgelig, siger han.

Statsrådet, der rådgiver den hollandske regering, har tidligere fastslået, at problemet med den muslimske hovedbeklædning kan løses uden lovgivning.

/ritzau/Reuters

Emneord: Burka, Hovedbeklædning, Holland, Udland, 301116
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.12.16 M.S. Carstens
    Forbud mod burkaer og elefanthuer

    Det er absolut et eksempel, som også burde besluttes i Danmark. Netop pga. sikkerheden.
    Så er der kun de store gevandter tilbage, til at skjule et eventuelt arsenal af skadelige bælter.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også