Hospital foreslår alternativ besparelser i Region Midtjylland

Ledelsen hos Hospitalsenhed Midt kommer nu med et alternativt forslag til Region Midtjyllands store spareplan.

Hospitalsenhed Midt kommer nu med et alternativt foreslag til Region Midtjyllands store spareplan.

I et høringssvar foreslår ledelsen besparelser for hele 31 millioner kroner på fem specialer, som særligt berører sygehuset i Viborg. Beløbet rammer næsten regionens eget forslag, som lægger op til besparelser for 34,2 millioner kroner på de samme specialer.

På kardiologien, hvilket vil sige undersøgelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme, lægger Hospitalsenhed Midt sågar op til besparelser, som er tre millioner kroner større, end det regionen foreslår. 11,3 millioner kroner i stedet for 8,2 millioner kroner.

- Vi har regnet på tingene og er helt sikre på, vi kan realisere den besparelse, som vi foreslår, siger hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen til DR P4 Midt & Vest.


Lars Dahl Pedersen foreslår, at sygehusene i Viborg og Herning skal foretage mange flere simple pacemakeroperationer. Det er kun rimeligt, når de såkaldte KAG-røntgenundersøgelser af hjertets kranspulsårer skal samles i Aarhus, mener hospitalsdirektøren.

- Lige så vel, som der tidligere er nogen som fik KAG i Viborg og Herning, der nu skal til Aarhus, så er der nogen fra Aarhus Kommune, som skal til enten til Herning eller Viborg, siger Lars Dahl Pedersen.

Udover kardiologien foreslår Hospitalsenhed Midt også alternative besparelser på urinvejskirurgi, patologi, fysiologi og brystkræft.

Hvis ikke politikerne lytter, frygter hospitalsdirektøren at grundlaget for kvalitetsfondsbyggeriet til 1,2 milliarder kroner i Viborg med et næsten færdigt nyt akutcenter skrider.

Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland, som omfatter hospitaler i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.

Emneord: Besparelser, Hospitalsdrift, Region Midtjylland, Hospitalsområdet, Regionshospital Viborg, Supersygehus, Lars Dahl Pedersen, 310818
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også