Hospitalsansat kan have smittet 440 patienter med tuberkulose

Sundhed

13/12/2018 08:30

Nick Allentoft

Aalborg Universitetshospital indkalder personer til ekstra tjek efter mistanke om tuberkulose.

440 patienter er i risiko for at have været blevet smittet med den farlige lungesygdom tuberkulose, mens de har været i behandling på Aalborg Universitetshospital.

Det skriver Nordjyske.

Kilden menes at være en ansat på sygehuset.

– Da vi i sidste uge konstaterede, at en af vores ansatte har sygdommen, bad vi overlægen på lungemedicinsk afdeling vurdere, om andre kunne være i risiko for at være smittet, siger Michael Braüner Schmidt, der er lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, til Nordjyske.

Personer, der har været i nærheden af den ansatte, er nu alle indkaldt til en undersøgelse.

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Hospitalet understreger dog, at risikoen for, at en eller flere patienter er blevet smittet, er "meget meget lille".

– Vi tager ikke nogen chancer overhovedet. Alle, der har den mindste risiko for, at være smittet er indkaldt til undersøgelse, og alle andre kan være helt rolig, siger Michael Braüner Schmidt til Nordjyske.

Undersøgelsen omfatter en blodprøve, og afhængigt af resultatet kan patienterne blive indkaldt til endnu en blodprøve efter tre måneder.

Sygehuset ønsker ikke at oplyse, hvilken afdeling den ansatte arbejder på.

Men Michael Braüner Schmidt fortæller, at der er tale om en klinikansat, som har kontakt med patienter.

De berørte patienter indkaldes til undersøgelse i næste uge. Hospitalet holder derfor ekstra åbent.

Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer, inklusive knogler og lymfeknuder. 

Symptomer og tegn på aktiv lungetuberkulose omfatter langvarig hoste, som kan give misfarvet eller blodigt opspyt, feber, svedeture og vægttab.

  FAKTA: Tuberkulose smitter ved hostelungesygdom tuberkulose, mens de har været i behandling på Aalborg Universitetshospital.

Her kan du blive klogere på, hvad tuberkulose egentlig er.

* Tuberkulose er en infektionssygdom, der først og fremmest rammer lungerne, men den kan også angribe andre organer.

* Tuberkulose smitter via små vandpartikler fra lungerne, når den smittede hoster, nyser eller taler. Bakterierne kan indåndes af andre, som er tæt på den syge.

* Tuberkulose dræber på verdensplan hvert år over en million mennesker. Dødsfald er sjældne i Danmark.

* Tidligere fik børn i Danmark en såkaldt calmettevaccination, men den er afskaffet, fordi tuberkulose er sjældent forekommende, og vaccinen kun giver moderat beskyttelse.

* I Danmark i 2014 var der 313 nye tilfælde af tuberkulose. Mere end to tredjedele var hos indvandrere og deres efterkommere.

Blandt ikke-indvandrere ses tuberkulose hyppigst hos midaldrende mænd og er relativ hyppigere i København end i resten af landet og blandt grønlændere, som bor i Danmark.

Kilde: Statens Serum Institut og Ritzau.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce