Vi tager dem for givet – ovne, kogeplader, køleskabe og alle de andre uundværlige gadgets, der summer og blinker i hjemmet. Men nogle af dem har en sult, der kan mærkes på elregningen. Og ja, især én af dem skiller sig ud som den helt store strømsluger.
Det skriver det finske tech-medie Ppvak.
Ifølge data fra Bolius bruger en gennemsnitlig husholdning omkring 4500 kilowatt-timer (kWh) om året. Heraf går størstedelen til de store hvidevarer, mens resten ryger til småting og det løse.
Men kigger man isoleret på, hvad der trækker mest strøm pr. time, så kommer én ting i køkkenet med stormskridt: den keramiske – eller induktions – kogeplade.
Ved fuld blus kan sådan en sag suge op til 6500 watt i timen. Til sammenligning ligger ovne og varmeapparater typisk mellem 2000 og 3000 watt. Det er altså ikke ovnen, der banker kontoen – det er kogepladen, hvis du fyrer op for alle zoner på én gang.
Men før du smider gryden ud i panik: det sker sjældent. I praksis bruger man sjældent alle kogeplader på fuld styrke samtidig.
Til gengæld bliver det hurtigt dyrt, hvis det sker ofte. Koger du eksempelvis dagligt med fuld effekt i en time, vil det give et årligt forbrug på omtrent 2372 kWh. Med en gennemsnitlig elpris, inklusiv afgifter, moms og nettariffer, på 290 ører per kWh (ifølge Forsyningstilsynet), løber det op i cirka 6900 kroner om året.
Det bliver dog lidt pænere læsning, hvis man bruger pladen mere realistisk – med lavere varme og færre zoner.
Og så er der også forskel på teknologien: induktion er væsentligt mere effektiv. Her går op til 99 % af energien direkte til gryden, mens keramiske modeller kun udnytter omkring 63 %. Resten forsvinder som varme ud i det blå – eller ned i bordpladen.
Pointen? Kogepladen er en skjult strømtyv, men med lidt omtanke kan den tæmmes. Og nej, løsningen er ikke at leve af salat. Bare lad være med at give den fuld gas – hver dag og på alle blus.
