Når pastaen er kogt er vi vant til, at det overskydende væske hældes i håndvasken.
Det er der som sådan ikke noget i vejen af, men det viser sig, at vi går glip af en stor mulighed i haven.
Sådan skriver det tyske medie Focus.
Pastavand er nemlig det perfekte våben mod mos i haven, som for mange er en træls ubuden gæst, der både fylder for meget og nægter at gå hjem.
Det ser ikke bare trist ud – det kan også udkonkurrere andre planter og suge næring, som dine blomster og græs egentlig havde brug for.
Det lyder måske besynderligt, at løsningen mod mos kan være noget så simpelt som det vand, du ellers hælder i vasken efter aftensmaden.
Der er dog en god forklaring.
Når pasta koger, frigiver den stivelse i vandet. Og netop den stivelse kan være et effektivt våben mod mos.
Hæld blot det varme – og meget vigtigt: usaltede – pastavand direkte på de mosdækkede områder i haven. Varmen svitser mossets overflade, og stivelsen blokerer for plantens porer.
Mosset dør langsomt, og det bliver betydeligt nemmere at fjerne bagefter.
Dog skal man være opmærksom på, at teknikken primært virker på de synlige dele af planten.
Rødderne overlever som regel. Derfor kan det være nødvendigt at gentage processen eller kombinere med manuel fjernelse for at opnå varige resultater.
Bare husk: ingen salt i vandet, medmindre du også vil tage livet af det, du rent faktisk gerne vil beholde.