Sponsoreret indhold
Begrebet knytter sig både til rentetilpasningslån og fastforrentede lån, men har en lidt forskellig betydning i de to sammenhænge.
Mens det i forbindelse med rentetilpasningslån dækker over den mekaniske, der løbende justerer renten, og dermed prisen på lånet for låntageren, bruges det for så vidt angår fastforrentede lån primært i forbindelse med at man optager et lån, der er stort nok til at dække en række mindre krediter.
Et rentetilpasningslån
Mange vil nok tænke på rentetilpasningslån, når de hører ordet refinansiering, og det er da også den sammenhæng det bruges mest i. I forhold til rentetilpasningslån betyder refinansiering helt kort, at de obligationer, der ligger bagved et lån, indfries og bliver erstattet af nye obligationer.
Derfor knytter refinansiering sig primært til rentetilpasningslån, da der ved fastforrentede lån typisk ikke er tale om, at de tilgrundliggende obligationer skal indfries.
Idéen bag rentetilpasningslån er således, at renten løbende tilpasses. Det beskrives i låneaftalen hvornår og ofte refinansieringen finder sted. Det sker med 1, 3, 5 eller 10 års mellemrum. Det foregår mere konkret ved, at de obligationer, der udgør restgælden, indfries. Efter indfrielsen sælges så obligationer svarende til restgældens beløb.
Den rente, som låntageren betaler i den følgende renteperiode, er så afhængig af den pris, låneinstituttet får ved salget af obligationerne. Får de f.eks. 5 % mere end ved indfrielsen vil denne fortjeneste komme låntageren til gode; på den anden side vil det betyde en omkostning for låntageren, hvis de opnår en pris, der er 5 % mindre.
Alle forhold angående refinansieringen vil være nedfældet i låneaftalen, så man som låntager ikke skal foretage sig noget i processen.
Vigtigste fordele og ulemper
Refinansiering gennem rentetilpasningslån kan naturligvis medføre både fordele og ulemper. Alt efter vilkårene på markedet kan man ende med et lån der er enten mere eller mindre fordelagtigt, end da man oprindeligt optog det.
Der ligger en umiddelbar gevinst i, at renten på rentetilpasningslån typisk ligger på et lavere niveau end fastforrentet lån. Denne fordel skal så opvejes mod risikoen for, at renten efterfølgende stiger.
En anden fordel ved rentetilpasningslån er, at man som låntager afdrager hurtigere på sin gæld, og at man kan vælge op til 10 års afdragsfrihed. Det er en mulighed, der ikke foreligger ved fastforrentede lån.
En ulempe ved rentetilpasningslån er, at man kan belåne en mindre procentdel af ens boligværdi, hhv. 80 % for bolig og 60 % for fritidshuse. Dette skal holdes op imod at andre former for lån, der i nogle tilfælde giver mulighed for at belåne helt op til 95 % af boligværdien.
Det helt overskyggende man skal tage stilling til i forhold til rentetilpasningslån er dog, hvorvidt man vurderer at gevinsten ved en lavere rente og muligheden for afdragsfrihed, står på mål for risikoen for at lånet bliver dyrere på sigt.
Generelt kan man sige, at hvis man har en forventning om, at renten stiger, giver det bedst mening at få et fastforrentet lån. Hvis man derimod tror, at renten vil falde eller blive på det samme niveau, giver det mest mening at vælge et rentetilpasningslån.
Det skyldes, at selvom ydelsen på dit rentetilpasningslån er lav vil værdien på din restgæld forblive næsten uændret ved stigende renter. På et fastforrentet lån er ydelsen tilsvarende højere, men til gengæld falder værdien på din restgæld, når renten stiger.
Refinansiering og fastforrentede lån
I takt med at hurtige forbrugslån er blevet mere og mere populære i Danmark, er refinansiering i forbindelse med fastforrentede lån også blevet mere almindeligt. Forbrugerportalen refinansiere.net har skrevet om, hvordan flere og flere nordmenn vælger den samme løsning som danskerne.
I den sammenhæng betyder refinansiering helt enkelt, at man som låntager optaget et lån, som man bruger til at dække den gæld man måtte have andre steder. På den måde samles omkostningerne ved lånene i ét lån hos ét låneinstitut.
Der kan ligge en stor økonomisk gevinst i at refinansiere sin gæld. Det gælder særligt, hvis gælden består af en række mindre forbrugslån hos forskellige låneinstitutter, hvilket er tilfældet for et stigende antal danskere.
Hvor man på mange mindre forbrugslån betaler en rente på mellem 15 % - 20 % årligt, kan man på et større refinansieringslån komme ned på et sted mellem 10 % - 15 %.
Derved kan der være store penge at spare på at samle sin gæld på et sted. Samtidig kan en refinansiering af din gæld give dig overskuelighed og hjælp til at holde overblikket.
Hvis man har en række mindre forbrugslån, vil det altså stort set altid være fordelagtigt at samle disse gennem en refinansiering.
