Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.

Hver syvende skoleleder er sparet væk

Skolereformen stiller en række nye krav til skolelederne. Alligevel bliver der færre ledere i folkeskolen, og det er problematisk, advarer ledere og lærere.

For mange opgaver til for få hænder.

Det er virkeligheden for skolelederne i den danske folkeskole, og det kan skabe problemer for implementeringen af den nye skolereform, advarer Skolelederforeningen.

Der er i dag 528 færre skoleledere end for fire år siden - dermed er næsten hver syvende skoleleder skåret væk. Og der er flere nedskæringer på vej i de nye kommunale budgetter. Men det hænger slet ikke sammen med de krav og forventninger, der er til landets skoleledere, at der skæres i ledelsesbemandingen, mener Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal.


- Nedgangen i antallet af skoleledere har den konsekvens, at skolelederne skal lede flere lærere. Når man så samtidig forventer, at skolelederne går forrest i arbejdet med at implementere den nye skolereform, samt at lederne skal tættere på de enkelte lærere og pædagoger, så går det slet ikke, siger han og fortsætter:

- Der er er på ingen måde plads til, at der skæres yderligere i ledelseskapaciteten på skolerne.


Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, er der ingen tvivl om, at skoleledelsen er blevet vigtigere med den nye folkeskolereform.

- Reformen betyder, at de skal mere ud i klasseværelserne og inspirere lærerne og være primus motor i undervisningens kvalitet. Hvis ikke lederne kan komme af med nogle af de opgaver, de allerede har, og samtidig er blevet færre, så er det vanskeligt, siger professoren til Politiken.

Han mener dog ikke, at man entydigt kan sige, at færre ledere automatisk giver dårligere ledelse.

- Det kommer an på, hvordan man planlægger ude på skolerne, siger han.

Det er ikke kun antallet af skoleledere, som er faldet i de seneste år. I samme periode er der lukket næsten 200 folkeskoler, ligesom antallet af lærere er faldet med ti procent. Men antallet af elever er blot faldet med 2,5 procent i samme periode.

Og hos Danmarks Lærerforening mener man også, at grænsen for besparelser og nedskæringer er nået og advarer mod nye besparelser i næste års budgetter ude i kommunerne, som har ansvaret for folkeskolerne.

- Både skolelederne og lærere er vigtige parter i folkeskolen, og det er et generelt problem, at der igen bliver sparet på folkeskolen. Det er fuldstændigt uansvarligt, og det er ikke med til at give en folkeskole, som bliver forældrenes førstevalg, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening til Ritzau.

Det har ikke været muligt at få undervisningsminister Christine Antorinis kommentar til skolelederne og lærernes bekymring. Men hos Liberal Alliance er uddannelsesordfører Merete Riisager ikke i tvivl om, at konsekvensen af de færre skoleledere kan aflæses i antallet af forældre, som siger farvel til folkeskolen. 

- Denne reduktion i antallet af skoleledere er blot endnu et udtryk for, at kvaliteten i folkeskolen gradvist udhules. Vi ser en udvikling i folkeskolen, hvor vi får større skoler, pædagoger som underviser og nu også færre ledere. Derfor er det ikke underligt, at mange forældre søger imod privatskolerne, siger hun.

 
Emneord: Claus Hjortdal, Skolelederforeningen, Skolelederne, Den nye folkeskole, Folkeskolereformen, Folkeskole-stafetten
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også