"Med de sociale mediers indtog er tonen blevet skarpere," siger forskningschef på DMJX, Roger Buch

Hver tredje kommunalpolitiker oplever chikane

Kommunalpolitikere oplever i stor stil chikane og trusler fra borgerne, viser undersøgelse fra Djøf.

Det kan være ualmindelig skrap kost for kommunalpolitikere at møde borgerne i deres lokalområde.

Politikerne oplever i stor stil både trusler, chikane og sågar korporlige overfald, viser en undersøgelse, som Djøfs analysebrev DeFacto har gennemført blandt alle danske kommunalpolitikere.

Ifølge undersøgelsen - hvor 758 har svaret - har omkring hver tredje kommunalpolitiker haft så ubehagelige oplevelser med borgere, at de selv betegner dem som grænseoverskridende.

Det gælder eksempelvis hærværk mod bil eller bolig, overfald med spyt eller sågar slag, ubehagelige telefonopkald eller uhumske postforsendelser.

Især melder de lokalpolitikere, der medvirker i undersøgelsen, om trusler mod dem selv eller deres familie.

Det rapporterer 11 procent af politikerne, at de har oplevet, mens 14 procent beretter om chikane via eksempelvis Facebook.

Roger Buch, ph.d. i statskundskab og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er overrasket over, at det trods alt ikke er mere end godt hver tredje kommunalpolitiker, der har oplevet grænseoverskridende optræden fra borgernes side.

Han gennemførte selv en lignende undersøgelse i 2005, og der kom han frem til samme resultat. Men meget er sket siden.

- Med de sociale mediers indtog er tonen blevet skarpere. Og der har været store besparelser i kommunerne siden 2009, hvor skoler er blevet lukket, og der er skåret ned på ældreplejen – sikkert til stor frustration for en del borgere, siger han til Djøfbladet.

- Men kommunalpolitikerne er nok blevet mere hårdhudede, fordi de har vænnet sig til, at tonen er blevet hårdere. Og det lyder også til, at flere bliver udsat for grovere chikane, end de gjorde i 2005, tilføjer Roger Buch.

/ritzau/

 

Emneord: Kommunalpolitiker, KV13, Chikane, Roger Buch
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 15.05.19 Infrastruktur
    Landdistrikter: Udflytning har været uden betydning

    - På grund af fortsat centralisering og besparelser på uddannelsesområdet har vi ikke set den positive effekt som forventet, siger Landdistrikternes formand om udflytning. Balance i landet har lange udsigter, konkluderer kommunalforsker.

  • 19.12.16 Politik
    Respektpakken vedtaget: Skrærpet straf for chikane mod offentligt ansatte

    Overfald og chikane af politibetjente, socialrådgivere og fængselsbetjente bliver fra det nye år straffet langt hårdere. Folketinget har i dag vedtaget en lang række tiltag fra den borgerlige Respektpakke, som alle skal styrke respekten for det fælles. Justitsministerens nye lov træder i kraft i slutningen af december.

  • 15.01.14 Infrastruktur
    Chikane-opkald til 1813

    Region Hovedstaden kan nu dokumentere en række chikanerende og forstyrrende opkald, som siden 1. januar har forstyrret 1813. Regionsdirektør Hjalte Aaberg inviterer nu Lægeforeningens formand til at gennemse materialet.

  • 03.01.14 Bæredygtighed
    Stigende valgdeltagelse blandt socialt udsatte

    Valgdeltagelsen i socialt udsatte boligområder steg markant under kommunalvalget i november sidste år. Dermed ser valgkampagner som Stemmer på Kanten ud til at have haft effekt. Lisbeth Zornig Andersen glæder sig over resultaterne.

  • 17.11.13 Politik
    Folkelig opbakning til Stemmer på Kanten

    Den landsdækkende demokratikampagne Stemmer på Kanten, som stræber efter at få socialt udsatte til at stemme, får bred opbakning fra vælgerne. Det viser en meningsmåling gennemført af analyseinstituttet InFact. Hver anden dansker har hørt om kampagnen, og to ud af tre synes det er et godt initiativ.