Det forestående folketingsvalg får politikerne på Christiansborg til at stå i kø, for at give deres bud på en fremtid, der behager vælgerne. Og de bringer store emner i spil – sundhed og pension eksempelvis. Det er i princippet fint, for det er på holdningen til de store emner, man skal kende sine politikere. Men det bekymrer mig, når tingene skal gå så stærkt at politikken og teknikken bag, ikke behandles med den grundighed, der skal til. Al erfaring viser, at det ender med dårlige beslutninger, der må justeres igen, fordi de ikke virker efter hensigten eller ikke er retfærdige.
Det gælder f.eks. pensionssystemet. Med en skrivebordsfremskreven pensionsalder, kan en ung ernæringsassistent se frem til at skulle være på arbejdsmarkedet til hun er 68 år. Det må vi jo bare ryste på hovedet af. Det er muligt at politikere, statistikere og fremtidsforskere mener, at vi kan blive 100 år, og at vi derfor skal være længere på arbejdsmarkedet. Men så længe arbejdsmiljøet ikke forbedres holder vi ikke, vi slides alt, alt for tidligt. I vores egen ungeundersøgelse taler de unge ernæringsassistenter engageret om deres arbejde, hvor det faglige er drivkraften. Men 66 procent, to ud af tre, udtrykker samtidig en bekymring for at blive slidt ned og få skavanker. Og også fra andre produktionsmiljøer hører jeg om medarbejdere, der allerede som 45-årige kan mærke det værke i kroppen. Derfor er det en utopi at tro, at vi kan holde, til vi bliver 68 år. Eller måske endda bare 62 år. Derfor burde vi sætte alt ind på at forbedre arbejdsmiljøet, før vi taler om pension og især seniorførtidspension. Men som sagt, lige nu har alle travlt med at mene noget om pensionsalderen: Skal den sænkes for særligt udsatte grupper? Tæller det kun at være fysisk nedslidt? Og hvorfor er der så få, der indtil nu har fået tilkendt seniorførtidspension?
Nedslidning skal tages alvorligt, uanset hvilken alder og uddannelse, vi har, og hvilket job vi nedslides af. Kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension skal være objektive og gælde alle mennesker, ikke kun udsatte grupper eller de hårdest ramte, og ikke alene de fysisk nedslidte, det tæller også at være psykisk nedslidt. Og inden vi overhovedet kommer til den vurdering: arbejdsmiljøet skal forbedres markant, så nedslidning minimeres.
Et utilstrækkeligt fokus på arbejdsmiljøet, som i dag, resulterer i alt for mange nedslidte. Det er helt urimeligt, at vi slides af at gå på arbejde i en grad, så vi ikke kan nyde vores pensionisttilværelse, uanset i hvilken alder den kommer.
Indlægget har været bragt i Kost, Ernæring og Sundhed 2/2019
