I forskellighed opnår vi styrken - Test din rolle i teamet!

Mangfoldighed er en styrke - også når det gælder teams. Få en indikation på din egen teamprofil gennem en lille gratis test.

”Hvis vi kun har samme slags, mister vi evnen til at se forskel!”
Bjørn Nørgård, Billedhugger og tidl. professor, DR-nyhederne den 10/9-2007

Jeg har haft ovenstående citat hængende på opslagstavlen, siden jeg i hast skrev det ned, da jeg for nogle år siden så et indslag i nyhederne. Bjørn Nørgård var blevet bedt om at lave en udstilling med de kunstværker, som han holdt af. Journalisten, der interviewede Bjørn Nørgård i forbindelse med åbningen af udstillingen undrede sig, fordi værkerne var meget forskellige både i stil, genre og i udtryksform. Og her var det så, at ovenstående citat faldt fra Bjørn Nørgård.


Det er i kunst som med de fleste andre af livets spørgsmål, at vi skal udfordres for at udvikle os. Vi bliver ikke udfordret, hvis vi blot gør det samme, vi altid har gjort. Vi bliver heller ikke udfordret, hvis vi omgiver os med den samme slags mennesker, som os selv. Vi bliver på en måde blinde og døve, hvis vi ikke en gang imellem opsøger forskelligheden.

Forskelle i ledergruppen giver dynamik Når ledergrupper bliver sammensat, er det sjældent ud fra et kriterium om, at ledergruppen skal bestå af forskellige persontyper. Oftest bliver ledergruppen sammensat ud fra, at den skal repræsentere ledelsen af forskellige afdelinger eller forskellige fagområder. At ledergruppen så alligevel viser sig at komme til at bestå af forskellige profiler er således oftest mere held end et bevidst valg. Der er gennem tiden lavet mange undersøgelser, der viser, at de mest succesfulde ledergrupper består af meget forskellige profiler. Der skal dog yderligere et vigtigt element til for at skabe en succesfuld ledergruppe. Man skal erkende og respektere forskellighederne og formå at bringe disse forskelligheder i spil på en konstruktiv måde.

Tag et opgør med ”Rip, Rap, Rup-effekten”

Rip, Rap, Rup-effekten er et udtryk for, at mange ledelser er tilbøjelige til at ansætte eller udnævne nye ledere i eget billede. Når man skal finde en kronprins og i sjældnere tilfælde kronprinsesse til at komme op i virksomhedens topledelse, så ender det ofte med at blive en, der på mange måder ligner den nuværende topledelse – bare i en yngre model. Det kan være, at det er det bedste for virksomheden, men det kan også være, at en anderledes profil ville have kunnet tilføre noget tiltrængt fornyelse til virksomheden.

Forskellighed giver flere muligheder

Lad mig vende tilbage og bruge et billede fra kunstens verden. Det bliver et kedeligt maleri, hvis kun vi bruger rød maling. Hvis vi også begynder at anvende blå maling, får vi lige pludselig mange flere muligheder for at lave et spændende billede. Udover at vi nu har farverne rød og blå at vælge imellem, får vi i tilgift mulighederne for at lave alle nuancerne mellem rød og blå, når vi begynder at blande farverne. Er vi ekstra modige og tager gul i anvendelse, kan vi lige pludselig lave alverdens farver.


Dette billede fra kunstens verden kan faktisk overføres direkte til vores arbejdspladser. Hvis vi fortsætter med at ansætte medarbejdere, der ligner os selv, så er der ret stor risiko for, at vi får de samme løsninger og resultater, vi altid har lavet. Men hvis vi begynder at tænke forskellighed ind, forskellige baggrund, profiler og kompetencer, giver vi os selv mulighed for at lave kvalitative bedre og mere innovative løsninger og resultater.

Min opfordring til dig er at prøve at udfordre dig selv, næste gang du skal sammensætte et team eller ansætte en ny leder eller medarbejder. Prøv at finde nogle profiler, der kan udfordre og inspirere dig. Opdag værdien i at arbejde sammen med nogle, der er meget forskellig fra dig selv.

Start med at kende din egen profil

Du kan eventuelt starte med at få en indikation på din profil og hvilken rolle der antageligt indtager i teamsammenhæng gennem denne lille gratis test:

https://response.questback.com/teglkampco/teamtest

Emneord: Ledelsesavisen, HR, Personaleledelse, Susanne Teglkamp om ledelse, Susanne Teglkamp, Teglkamp om ledelse, Tværfaglige teams, Lærerteams, Ressourceprofil
Teglkamp & Co på DenOffentlige.dk Teglkamp & Co. arbejder med udvikling af ledelse og ledergrupper. Vi arbejder ud fra perspektivet: ledelse i øjenhøjde. Det vil sige, at vi møder lederne på deres bane. Vi tager udgangspunkt i...
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også