I Silkeborg har børnene selv designet deres læserum

Uddannelse

07/05/2019 14:00

Nick Allentoft

- Der ligger en vis frihed i ikke at bygge til evigheden, siger Frederik Schøler om seks såkaldte kulturkupler, som Silkeborgs skolebørn selv har været med til at skabe.

Vækstbiblioteket er et projekt, hvor skoler i Silkeborg og omegn i samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne samt FabLab Silkeborg udvikler og implementerer fire nye og konkrete læringsrum – i form af fire kuppelvæksthuse designet af skolebørn og bygget af genbrugsmaterialer i et samarbejde mellem elever og frivillige, lærere og bibliotekspersonale.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Læs Skoleavisen her.

Sådan stod der blandt andet i projektbeskrivelsen i ansøgningen til Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, der har ydet tilskud til projektet, som er gennemført i 2018. Bag projektet står kulturformidler ved Silkeborg Bibliotekerne Frederiks Schøler og Trekløverskolen i Kjellerup.

 Børn & Bøger har været i Silkeborg for at høre nærmere om og se på, hvad det konkret går ud på. På Bindslevs Plads møder vi kl. 9.00 Frederik Schøler i den kuppelformede pavillon, der er opført midt i byen.

 

En kuppel midt på torvet

Frederiks Schøler fortæller, at der i projektet er blevet opført ikke blot fire, men hele seks kuppelvæksthuse, der i mellemtiden er blevet omdøbt til kulturkupler.

Han kan også berette, at der har været flere udfordringer i forbindelse med byggeriet end forventet. Blandt andet skulle der søges byggetilladelser, som kan tage sin tid, og et arkitektfirma måtte ind over udformningen af kuplerne.

 Alle de deltagende skoler fik udleveret en tegning, men trods lighedspunkter endte det med at blive seks meget forskellige bygningsværker. For kuplen i Silkeborg by var det kun lykkedes at opnå en seksugers byggetilladelse, så den blev opført meget hurtigt og midlertidigt med nogle lejede betonklodser som fundament.

 Sin korte ”levetid” til trods har kuplen givet rum for et utal af aktiviteter som skrive-/kulturworkshop og strikkeklub m.v. Klasser fra byens folkeskoler har også været forbi, og elever fra den nærliggende privatskole Th. Langs Skole har pyntet op med planter – økologi i praksis.

 Den dag Børn & Bøger er på besøg, kommer en børnehave forbi for at få læst op i kuplen, og flere forbipasserende stopper op for at se på og snakke om den ”underlige” konstruktion, der pludselig er dukket op.

 

Kuplen, der blæste af

De øvrige kupler er opført ved Funder og Hvinningdal skoler lige uden for Silkeborg samt i Kjellerup, Gjern og Them, og med Frederik Schøler ved rettet går turen først til Trekløverskolen i Kjellerup i den nordlige del af kommunen, hvor opførelsen af kuplen gik lidt i ”koks”.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Frederik Schøler fortæller, at hvor kuplen i Midtbyen af Silkeborg er bygget af ham selv og Peter Hesselberg, der er leder af Makerspace ved FabLab Silkeborg, er kuplen i Kjellerup primært bygget af to drenge fra hhv. 6. og 8. klasse og en lærer.

De fulgte tegningen – og det gik stærkt - men det ikke lige så godt med matematikken, så derfor blev der ikke lige langt mellem stolperne, de forskellige vinkler ved samlingerne var ikke de samme, og kuplen passede af samme årsag ikke, men der blev fundet kreative løsninger på udfordringerne undervejs, og færdigt blev byggeriet.

Det holdt bare ikke! Alle de seks kuppelkonstruktioner er samlet med nogle specielle klik-beslag, og disse kan kun bære en vis vægt, så man kan ikke hænge noget i selve kuplen.

I Kjellerup var man kommet til at bruge for tykke tagstolper, og det havde, kombineret med at taget ikke var helt tæt på grund af den skæve, nederste konstruktion, bevirket, at kuplen var blæst af.

 

Ikke skabt til evigheden

Kuplen er derfor under ombygning, da Børn & Bøger er på besøg, og de eneste aktiviteter ved den er nogle børn, der leger med spredte byggematerialer og under kuplens tagdækning på græsset ved siden af skolens bålplads.

 Frederik Schøler oplyser, at man i Kjellerup også har haft andre udfordringer i forbindelse med projektet. Der har været lidt hærværk, som også har skullet udbedres, og nogle borgere har kaldt kuplen noget klamp, og andre sagt, at den er grim og bør males.

 Men udfordringer giver også læring, som Frederik Schøler udtrykker det. På spørgsmålet om fundamentet på Trekløverskolens kuppel, oplyser han, at seks stolper er støbt ned i jorden, de øvrige står bare ovenpå.

 Det har heller aldrig været meningen, at kulturkuplerne skal være langtidsholdbare, for som der står i projektets tidsplan: November: Nedrivning af vækstbibliotekerne.

 - Der ligger en vis frihed i ikke at bygge til evigheden, siger Frederik Schøler og understreger, at kuplerne er opført af genbrugsmaterialer, og at projektet har handlet om proces og lokalt samarbejde, ikke om produkt.

 Efter besøget i Kjellerup, hvor der i den grad har været gang i processen og dialog med borgerne, går turen, efter et kort smut tilbage til Silkeborg for at hente frokost, videre til Gjern Skole i den østlige del af kommunen.

 

Inspireret til ”kuppeltænkning”

I Gjern er kulturkuplen bygget neden for skolen på parkeringspladsen ud for bygningen, der rummer det lokale bibliotek, sportshal og cafeteria, så her er man nødt til at fjerne den efter projektperioden.

 Gjern er et lille bysamfund med blot omkring 1.500 indbyggere, og her blev kuplen bygget på en weekend i fem graders frost af frivillige fra lokalsamfundet.

 På denne skole har man taget kuplen til sig og bruger den aktivt til at skabe en anderledes og mere varieret undervisning, og selv når kuplen er væk igen, vil ”kuppel-tankegangen” med legende læring vare ved, vurderer skolens leder Tine Sax.

 - Vi har fået mod på at tænke læringsbegrebet anderledes. I den konkrete undervisning tænker vi: Hvad kan vi bruge kuplen til i denne sammenhæng? Hvordan kan vi gøre det mere spændende og nærværende?, siger hun og fortsætter:

 - Vi tør tænke og afprøve skæve og skøre ideer. Vi vil tænke natur og kultur mere ind i skolen, og samtidig har vi fået et øget samarbejde med både biblioteket og det øvrige lokalsamfund, som vi fremover vil inddrage mere i skolens hverdag.

 

Læringscentre deler viden

Kommunerne har en forening, der samler viden og erfaringer om læringscentre på de danske skoler - det, man engang kaldte skolebiblioteker. Læs mere om foreningen og se de artikler, de deler, lige her.

- For mig handler kuplen om at turde slippe kontrollen og behovet for at sætte flueben ved en masse mål. At turde gøre noget, selv om man ikke ved, hvor det ender.

 - Kuplen har vagt trang til bare at gøre, uden at gøre det for nogen eller af en årsag, trang til bare at skabe, uden at det nødvendigvis har nytteværdi og trang til bare at være, uden et stort formål og uden at være rammesat af firkantede klasselokaler, slutter skolelederen, inden hun haster videre, og det er blevet tid til en bid brød.

 

Tegn og spil en talemåde

Det bliver der imidlertid ikke meget af, for efter et par mundfulde er frikvarterer forbi, og 4. klasse skal sammen med deres lærer Anne Kronborg Jensen have time ved kulturkuplen.

 Klassen har arbejdet med talemåder, der inddrager elementer fra naturen, og nu skal det illustreres. Først samles alle under kuplen, og Anne Jensen forklarer, hvad det går ud på.

 Nogle af eleverne skal tegne over talemåder, og tegningerne vil senere blive udstillet i biblioteket, hvor alle lokale beboere kan se dem.

 Andre skal illustrere det i form af skuespil i små grupper. Eleverne må selv vælge, hvad de helst vil. De deler sig op, de, der skal tegne, bliver i kuplen, og de, der skal spille, går ud på parkeringspladsen for at øve.

 Grupperne på 3-4 børn øver sig hver på en enkelt talemåde – nogle har valgt den sammen – og bagefter samles hele klassen ved græsvolden, hvor skuespillene skal opføres for de andre, som så skal gætte, hvilken talemåde der er tale om, og forklare, hvad den i virkeligheden betyder.

 Det er det er rigtig spændende at se, hvordan de tolker f.eks. at bide i græsset, at sove som en sten, eller at det går over stok og sten. De er dygtige, og da det er forbi, er det slet ikke til at forstå, at der allerede er gået en hel lektion.

 

Gået grundigt til værks

Tidsplanen er skredet den del, så vi tager afsked og haster videre til Frisholm Skole i Them i den sydlige del af kommunen. Her var det skolen, der havde taget teten ved opførelsen af kulturkuplen, og man var gået grundigt til værks.

 En lærer på skolen, Torben With, der også har en håndværkeruddannelse, meldte sig som tovholder, men havde brug for hjælp. Han spurgte derfor nogle drenge fra mellemtrinnet, som han vidste, havde håndelag, og de sagde ja.

 Særlig ivrig var Mikkel, som vi møder sammen med bibliotekets kuppelansvarlige Line Streit, Frisholm Skoles pædagogiske leder Jane Vibjerg og skolebibliotekar Charlotte Torp i kulturkuplen bag Them Bibliotek og Medborgerhus.

 - Mikkel har praktisk taget bygget halvdelen af kulturkuplen, siger de og fortæller, at den blev opført i løbet af blot en uge i sne, tø og sjap af 8-10 drenge og to frivillige.

 Ugen var brudt op, og et filmhold fulgte og dokumenterede byggeriet, som de fire stolt viser en video fra. Siden indvielsen har der i kuplen været arrangementer for både skolens elever og byens borgere.

 Blandt andet har der været med eksperimenteret med sang og akustik og gennemført et projekt med sommerfugle, men det med sommerfuglene sagde ikke lige Mikkel noget, for, som han udtrykker det: Det er jo bare dyr! Han vil hellere tale om byggeriet:

 

Arkitekter tager fejl

- Jeg tænkte: Fedt, så kan jeg slippe for skolen. Jeg vil nemlig hellere bruge mine hænder.

 - Vi var med i planlægningen af byggeriet, men Torben ville bestemme. Det hele skulle beregnes meget nøje med dimensioner og vinkler osv., og så viste det sig sørme, at arkitekterne havde taget fejl!

 - Den første tegning havde en 8-kantet bund og en 10-kantet top, så det måtte laves om i sidste øjeblik. Vi arbejdede med små modeller på biblioteket og regnede og regnede for at få det til at passe.

 - Torben gik meget op i, at tegninger og mål skulle være helt korrekte. Man måtte ikke røre noget som helst, før man var helt sikker, og det var noget af et puslespil at få vinduerne og alle de geometriske figurer til at passe sammen.

 Mikkel har mest arbejdet med den nederste del af konstruktionen, og for at få det til at være pænt og holdbart brugte han en anretterhøvl til kanterne. De indvendige bænke er også hovedsagelig fremstillet af ham.

 - Det sværeste var at få toppen på, det var med rystende hænder, vi trak og løftede, for hvis jeg havde målt forkert, ville den ikke passe, men det havde jeg ikke, så derfor passede den perfekt.

 - Men jeg målte dælme også mange gange!, slutter han med et skævt smil og afslører, at han hverken har tænkt sig at blive håndværker eller landmand, men derimod landbrugsmaskinemekaniker.

 

Måske langtidsholdbar

Takket være store krav fra en lærer om grundigt forarbejde er denne kulturkuppel både stabil og solid og kan have en chance for at kunne blive stående og brugt til kreative formål i årevis fremover til glæde for både børn og voksne.

 Det er nu tid at bryde op, og Børn & Bøgers udsendte er helt mætte af oplevelser, da vi igen er tilbage ved biblioteket i Silkeborg kl. 16.00. Det har været en lang, dejlig og inspirerende dag.

Mest Læste

Annonce