Iben fra Løjt bliver ny børne- og familiechef

Nuværende kontorleder for Aabenraa Kommunes Myndighedsafdeling i Børn og Familie, Iben Hansen, bliver 1. juli kommunens nye børne- og familiechef.

Når medarbejderne i Børn og Familie-afdelingen i Aabenraa Kommune møder ind fra 1. juli bliver det et velkendt ansigt, der møder dem, når de skal sige velkommen til den nye børne- og familiechef. 45-årige Iben Hansen, der i de seneste cirka fire år har arbejdet som kontorleder i Myndighedsafdelingen i netop samme forvaltning, tager nemlig tøjlerne som børne- og familiechef.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at starte i min nye stilling, da jeg ved, at jeg kommer til at have dygtige medarbejdere omkring mig. Der er ro på bagsmækken og et fagligt overskud til at videreføre, evaluere og forny især det gode arbejde af Aabenraa-modellen, som jeg selv er meget stolt af," siger Iben Hansen, der er cand. jur. fra Aarhus Universitet.

Til dagligt bor hun i Løjt og har fem børn i alderen fem til 19 år, og hun har tidligere arbejdet i både Tønder og Sønderborg kommuner samt Statsforvaltningen.

"Med Iben får vi en kompetent børne- og familiechef, som kender Aabenraa Kommune rigtig godt. Hendes solide erfaring kommer vi til at nyde godt af, og jeg har en forventning om, at det kan være med til at videreudvikle Aabenraa-modellens effektfulde indsatser," siger Chriss Mailandt-Poulsen, direktør Børn og Kultur.

Aabenraa Kommune på DenOffentlige.dk Aabenraa Kommune
Aktivitet: Artikler: 20 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også