Det er overraskende få indvandrerbørn, der får behandling for deres ADHD.
For selvom børn i indvandrerfamilier har ligeså meget ADHD som etnisk danske børn, får kun omkring en fjerdedel af dem behandling, skriver Radio24syv.
Det bekymrer flere eksperter, som mener, at forskellen kan være kulturel betinget. Det gælder blandt andre overlæge og dr. med. Anne Mette Skovgaard fra Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet.
- Vi har undersøgt medicinforbruget, og den lavere forekomst hos indvandrerbørn kan blandt andet afspejle, at der er en anden holdning til at give medicin for psykiske vanskeligheder i indvandrerkredse, siger hun til Radio24syv.
Hun peger også på, at ikke-etniske danskere har et andet lægekontaktmønster og i flere tilfælde stigmatiserer psykiske problemer, ligesom sprogvanskeligheder kan spille ind.
- Det mest bekymrende er jo, hvis der findes nogle børn, som ikke får den behandling, de ville kunne have gavn af, for så får de ikke optimale muligheder for at klare sig i skolen, siger Anne Mette Skovgaard til Radio24syv.
formand for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard er enig.
- Som andre også har sagt, er vi tilbøjelige til at se nogle andre ting, før vi ser ADHD, når vi kigger på den her gruppe mennesker. Når nogen har en adfærd, der skiller sig ud, er vi tilbøjelige til at se på for eksempel sprogforskelle eller kulturelle forskelle, siger hun.
- Men det er nødvendigt, at man kigger igennem de ting og ser ADHD-symptomerne også, fortsætter hun.
- Jeg tænker, at man i skolen og andre steder i samfundet har en tendens til at kigge forbi det. I en del af befolkningen er der ved at være en bevidsthed om det, også i familierne, men det er der ikke så meget i den her gruppe.
- Så det er begge sider, der skal arbejdes på, siger hun.
Forskellen på ADHD-behandlingen er størst i familier med kort eller ingen uddannelse. Her får indvandrerbørnene kun en femtedel medicinsk behandling, og det skyldes uvidenhed, mener integrationskonsulent, Iman Ahmad.
- Nogle forældre er analfabeter og har aldrig hørt om ADHD. Når de hører, at pædagoger vil have deres barn undersøgt, så forestiller de sig, at barnet skal i specialskole eller på institution med mongoler, siger Ahmad til Radio24syv.
Københavns Kommune har over to år bevilget Iman Ahmad cirka 300.000 kroner til at styrke selvtilliden i indvandrerbørn med Aspergers, autisme og ADHD ved hjælp af yoga, svømning og anden bevægelse.
Projektet "Motion for børn med særlige behov" udløber til juli. Der har været fin tilslutning fra familier med ADHD-børn, men samtlige deltagere har været etnisk danske – projektet har ikke hjulpet et eneste barn med indvandrerbaggrund, der ellers var målgruppen.
ADHD-foreningen har gennem de seneste år været opmærksomme på, at mange indvandrere med ADHD ikke er i behandling.
FAKTA: Bliv klogere på ADHD To til fem procent af alle børn har ADHD, men der er store forskelle på, hvem der bliver behandlet.Selvom alt tyder på, at børn af indvandrerfamilier lige så ofte har ADHD som børn af etnisk-danske forældre, får kun en fjerdedel behandling for det. Læs her mere om lidelsen:
* ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.
* Forstyrrelsen ses hos to til fem procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Hos voksne er der en mere ligelig kønsfordeling.
* Forstyrrelsen giver problemer helt ind i voksenalderen hos flere end halvdelen, som har lidelsen i barndommen.
* For at opfylde kriterierne for ADHD skal kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet) have været til stede før syvårsalderen.
* Behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærds-modifikationer, livsstilsændringer og vejledning.
Kilder: Netdoktor.dk, Wikipedia.
