Man skal noget længere ned på listen for at finde Aarhus Kommune, der med et mindre fald er placeret som nummer 63 blandt de 96 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2013. Aarhus’ image er dog i top i årets undersøgelse, fordi virksomhederne værdsætter kommunens evne til at tiltrække nye borgere og virksomheder. Det lokale erhvervsliv er også blevet mere tilfreds med kommunens arbejde for at skaffe kvalificerede medarbejdere til virksomhederne. Men et stort flertal af virksomhederne vender tommelfingeren nedad, når det gælder dialogen med kommunens politikere og embedsmænd. Velfærdsservicen som for eksempel folkeskolerne og daginstitutionerne bliver også vurderet ringere end sidste år og er nu placeret på en 86. plads.
- Aarhus kommunes placering er under middel, men der er sat en række initiativer i gang for at forbedre erhvervsklimaet. Dialogmøder, en professionel telefonbetjening, og én indgang til kommunen for virksomhederne er blandt de mange konkrete tiltag, der er ved at blive gennemført. DI Østjylland har et fint samarbejde med Aarhus Kommune. Men vi ved af erfaring, at der kan gå noget tid, før initiativerne slår igennem i LE 2013, siger formand for DI Østjylland adm. direktør Kim Boyter.
Læs om de regionale resultater
DI Hovedstaden: Københavns virksomheder efterlyser bedre erhvervsklima
DI Midtvest: Ikast-Brande har Danmarks bedste erhvervsklima
DI Sydvestjylland: Tre sydvestjyske kommuner i top 10 i DI’s erhvervsklimaundersøgelse
DI Østjylland: Favrskov helt i top i DI’s erhvervsklimaundersøgelse
DI Fyn: Middelfart er den mest erhvervsvenlige kommune på Fyn
Sammenligner man Aarhus’ placering i årets undersøgelse med de andre store bykommuner, ligger Aarhus Kommune bedre end både København og Odense. Men byer som Esbjerg og Aalborg ligger bedre end Aarhus.
- Vi ved, at storby-kommuner kan have specielle udfordringer med at have fuldt fokus på erhvervslivet. Man kan se, at det er lykkedes flere af dem at hoppe opad listen de seneste år, siger Kim Boyter.
Udfordringer er der også i Syddjurs Kommune, som ligger på en 83. plads i Lokalt Erhvervsklima. Det er en forbedring på fire pladser siden sidste år, og virksomhederne er især mere tilfredse med kommunens indsats for at skaffe kvalificerede
medarbejdere. Syddjurs ligger også i bunden, når det gælder den kommunale sagsbehandling. Men her er der forbedringer på vej.
- En hurtig og effektiv behandling af virksomhedernes bygge- og miljøsager kan være med til at trække nye virksomheder og dermed arbejdspladser til en kommune. Vi ved, at Syddjurs har fokus på området. Men forbedringerne bliver kun langsomt synlige for virksomhederne. Nu er det vigtigt, at kommunen fortsætter arbejdet med at gør sagsbehandlingen bedre, siger Kim Boyter.
Fælles for virksomhederne i de fire østjyske kommuner er et stort ønske om, at de lokale politikere prioriterer de kommunale veje og den offentlige transport højt. Lige som adgangen til kvalificeret arbejdskraft står højt på ønskeseddelen.
Virksomhedslederne i Favrskov og Skanderborg er nogle af de mest tilfredse i landet med de lokale politikere. 70 procent af Favrskovs virksomheder siger direkte, at de oplever, at kommunen er drevet godt eller meget godt. I Skanderborg er det 63 procent af virksomhederne. I de to kommuner er virksomhedslederne oven i købet så glade for erhvervsforholdene, at mere end syv ud af 10 vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Mens det gælder for halvdelen af Aarhus’ virksomheder og 38 procent af virksomhederne i Syddjurs Kommune.
Se alle resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2013 her
Her kan du bl.a. sammenligne kommuner, se placeringerne i alle kategorier og downloade yderligere materiale.
FACTS OM LE 2013:
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2013, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er fjerde år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 5.690 danske virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2013. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed, de kommunale rammevilkår og andre helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, arbejdskraft, infrastruktur, image m.v.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 i undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder, erhvervsfrekvens mv.
- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.
