Ingen ved hvor mange ledige jobcentrene får i arbejde

Der er ingen tal for, hvor mange der kommer i job via Danmarks 94 jobcentre. Det er problematisk, skriver JP.

Danmark bruger otte milliarder kroner på jobcentrene, men ingen ved, præcist hvor mange, der kommer i job som følge af indsatsen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det får en række politikere på banen, blandt andet Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der nu vil kalde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i samråd.

- Der kører jo en løbende debat om hele beskæftigelsessystemet, hvor jeg går ud fra, at kerneopgaven er at formidle job. Så jeg blev noget overrasket over, at de ikke ved, hvad vi får ud af det, siger han til Jyllands-Posten.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Debatten bliver rejst efter netop Joachim B. Olsen har stillet spørgsmålet til beskæftigelsesministeren, der svarede, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange job, der formidles af jobcentrene.

- Det er absurd, at vi ikke ved, hvor mange job, der formidles. Det svarer til, at man spørger en direktør i en C20-virksomhed om, hvad overskuddet er, og han svarer: Det ved jeg ikke, siger cheføkonom hos den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

Kommunernes Landsforening vurderer over for Jyllands-Posten, at direkte formidlede job står for omkring 40.000 af de 800.000 direkte formidlede job om året. En undersøgelse blandt 3F's medlemmer skyder andelen til otte procent.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen henviser til, at beskæftigelsesreformen lægger en mere virksomhedsorienteret kurs end tidligere.

- På den måde vil vi premiere de kommuner og jobcentre, der gør det godt. Man kan jo måle på alting, men det er ikke nødvendigvis klogt, siger han.

Han vurderer, at det vil være svært at skelne mellem, om hvem der har æren for et job, og at det derfor kan skabe unødigt bureaukrati, at kræve mere dokumentation.

Hos De Konservative, der er støtteparti for regeringen, efterlyser Rasmus Jarlov dog netop det:

- Vi får alt for lidt ud ad jobcentrene, og deres effekt er meget dårligt dokumenteret. Mange ledige føler ovenikøbet, at de spilder deres tid på jobcentrene. Derfor tror jeg, at vi bruger rigtigt mange penge på et system, der ikke er særligt effektivt, siger han.

/ritzau/

Emneord: Jobcenter, Jobcentre, Beskæftigelsesområdet, Beskæftigelsessystemet, Beskæftigelsesminister, Beskæftigelsesministeriet, Jørn Neergaard Larsen, Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, Cepos, Mads Lundby Hansen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.02.16 Johnny Heinmann
    Falliterklæring fra Jobcentrene

    Hvis jeg havde startet 94 jobcentre og ansat 9.000 medarbejdere til en pris af 8 milliarder kr. hvert år, så tror jeg nok liiiige, at jeg ville følge lidt med i, om der også kom noget ud af det.

    Hver dag, morgen, middag og aften, ville jeg tjekke status på, hvor mange ledige vi havde fået i arbejde (altså ud over de 9.000 jeg selv havde ansat, og som er alt for mange). Hver dag ville vi kæmpe for hele tiden at gøre det bedre, og måle om det lykkes. Vi ville digitalisere processer så meget som muligt for at spare ressourcer og når vi blev færre medarbejdere som et resultat heraf, ville vi flytte til billigere lokaler. Nogle steder ville vi blot være et "shop-in-shop" kontor i én af kommunens bygninger.

    Det er helt grundæggende for enhver organisation at vide, hvad man laver og i hvilken grad man lykkes med det.

    Men det gør man altså ikke hér. For hvis man gjorde, ville man selvfølgelig også vide, hvor mange ledige man får i arbejde på et år.

    Bemærk, at jeg indledningsvis skriver "HVIS". 8 mia. kr. ville nemlig også være mere end rigeligt til f.eks. at fjerne topskatten i ét hug, og dermed bane vejen for ca. 14.000 nye private jobs. Det ville alle få glæde af, ikke mindst de ledige.

  • 08.02.16 Anni Grimm
    Jobcenterordningens eksistensberettigelse?

    Det er ganske udmærket, at der nu for alvor stilles spørgsmålstegn ved jobcenterordningens eksistensberettigelse.

    Det må da siges at være et særsyn (heldigvis), at man stabler en ordning på benene, der koster skatteyderne ca. 8 milliarder om året, vel at bemærke uden at der følger et naturligt krav med om dokumentation for ordningens værd. Jeg vil vove den påstand, at jobcentrene mere og mere driftes og udvides i en uendelighed til gavn for jobcentrene selv - end til gavn for borgerne, der jages rundt i manegen bl.a. med krav om at medbringe en seng på arbejdet!

    Hvad er i sidste ende den samfundsgavnlige effekt af de uværdige tiltag man byder borgerne - oven i købet uden at kunne dokumentere, hvor mange ledige jobcentrene har fået i arbejde. Reelle jobs uden tilskud i alle ender og kanter vel at bemærke!

    En ledighedsprocent på omkring 3-4 berettiger på ingen måde opretholdelse af et system, der koster skatteyderne milliarder. Overlad ansvaret til de enkelte i langt højere grad, og lad være med at nurse og uafladeligt opfinde nye ordninger, der koster nye penge. Som det er nu tager stat og kommune incitamentet fra borgerne til selvstændig tankegang og ikke mindst - handling.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også