Sjældent har politikerne på Christiansborg behandlet så mange forslag om forbud, som tilfældet har været det seneste år.
Året bød på opholdsforbud, zoneforbud, lejrforbud og snart tildækningsforbud. Og i takt med det er borgernes grundlæggende frihedsrettigheder blevet indskrænket.
Det er en ny udvikling, der bekymrer Institut for Menneskerettigheder, som tirsdag offentliggør sin årlige status over menneskerettighedssituationen i Danmark.
- Det seneste år har Folketinget været inde og pille ved helt fundamentale frihedsrettigheder, som Danmark normalt er foregangsland for.
- Der kan være fornuftige grunde til forbud. Men politikerne skal tænke sig godt om, når de kommer med initiativer, som berører kernen i vores demokrati, nemlig vores grundlæggende frihed, siger Louise Holck, der er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.
Presset på danskernes frihedsrettigheder er netop blandt de emner, Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin årlige beretning, som udkommer tirsdag.
Forbuddene rammer blandt andre hjemløse, da en række lovændringer har haft til formål at dæmme op for udenlandske hjemløse. Dermed kan en hjemløs idømmes fængselsstraf for tiggeri og få et zoneforbud.
Indsatsen mod bandekriminalitet har ført til en indskrænkning af bevægelsesfriheden og retten til privat- og familieliv både for dømte bandemedlemmer og deres familie.
Senest har regeringen foreslået et tildækningsforbud, som rammer kvinder, der bærer burka eller niqab.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser at stille op til interview. Men han siger i en skriftlig kommentar:
- Vi har det seneste år oplevet en række problemer med blandt andet utryghedsskabende lejre med udenlandske tilrejsende, som tigger på gaderne, og kriminelle bander, der skyder på gaden.
- Regeringen har taget ansvar og handlet ved at iværksætte en række lovændringer og tiltag. Kendetegnende for alle tiltagene er, at de naturligvis holder sig inden for Danmarks internationale forpligtelser.
/ritzau/
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
