Politisk panik i Rebild Kommune

Velfærd

18/04/2012 20:38

DJØF Forlag

Behandlingen af børnesager er et centralt - og meget vigtigt - område for både borgerne og  kommunerne. Selvfølgelig skal det foregå "efter bogen". Og cheferne skal naturligvis stå til ansvar, hvis de har begået fejl. Lad det være sagt med det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

       Læs Rebild Kommunes kommentar
       Borgmester: Vi skulle have fjernet børnene

Men det skal foregå på en ordentlig og anstændig måde. Det er ikke nok at konstatere, at der er begået fejl og derfor skal cheferne fyres. Man bliver nødt til
først, gennem en undersøgelse eller kulegravning af området, at finde ud af, om der er et grundlag for at placere et ansvar, og hvor ansvaret skal placeres. Og det er ikke sket i Rebild Kommune.

I Rebild Kommune virker det som om det vilde vesten har taget over. Her gælder det om at finde syndebukke. Cheferne er udpeget, ansvaret er placeret. Og så går den vilde jagt på cheferne.

Per Hansen, formand for de Offentlige Chefer i Djøf opfordrer politikerne til ikke at miste jordforbindelsen.

" Brug nu kræfterne på at få rettet op på fejlene og få
administrationen af børnesagerne sat på skinner."

"At tro man kan fyre sig ud af problemerne er i bedste fald naivt" fortsætter Per Hansen, der tilføjer, at Djøf aldrig tidligere har oplevet noget så grelt, som det
der for tiden foregår i Rebild Kommune.

"Politikerne synes grebet af panik, hvor det bare handler om at afskedige. Det er symbolpolitik. De glemmer, at de har det overordnede ansvar for, hvad der foregår i kommunen og hvordan forvaltningen fungerer. Det ansvar kan de ikke frasige sig ved
bare at fyre løs i blinde."

Per Hansen pointerer, at sagen understreger et behov for etiske retningslinjer i afskedigelsessager i kommunerne.

"Forløbet i Rebild Kommune er stærkt skadeligt for arbejdsklimaet i forvaltningen, og gør det meget vanskeligt at rekruttere nye chefer til at rette op på forholdene," afslutter Per Hansen.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.