EU-budgettet skal op at matche ambitionerne

Europa

23/04/2018 10:00

Maja Kirstine Andersen

Hvilket Europa vil vi have? Hvad skal det kunne? De spørgsmål bør vi stille os selv, før vi begynder at diskutere størrelsen på EU’s næste flerårige budget.

Den 2. maj begynder kampen om pengene. Det er nemlig den dag, EU’s budgetkommissær Günther Oettinger forventes at fremlægge Kommissionens forslag til det næste flerårige budget for de kommende syv år. Hvis det går, som det plejer, vil der derefter følge en længerevarende diskussion mellem Europas ledere om, hvem der skal betale; hvor meget, man kan spare, og hvordan man bedst får rabat.

I stedet burde diskussionen begynde med de politiske prioriteter. EU-budgettet er nemlig langt mere end en bogholderiopgave. Det bestemmer, hvilket EU vi får i fremtiden.

Budgettet er udfordret

Det er afgørende, hvordan vi investerer EU’s beskedne midler. Vi skal investere, hvor det europæiske samarbejde skaber en klar merværdi. Det gælder områder som forskning, digitalisering, miljø og klima.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

Men vi må også forholde os til, at der, siden det sidste flerårige budget blev forhandlet, er opstået nye udfordringer: Øget pres på de ydre grænser, terrorisme og en stadig mere ustabil omverden kan vi kun håndtere i fællesskab og med et fælles budget.

Det vil blive en udfordring at få husholdningsbudgettet til at række, og vi kommer ikke uden om at skulle spare på nogle af de fælles politikker, vi kender i dag. De må underkastes et kritisk blik, så vi sikrer, at pengene stadig bruges der, hvor det giver mest mening. Men vi må samtidig erkende, at det ikke er realistisk både at lukke budgethullet efter Brexit og løse de nye opgaver inden for den nuværende budgetramme.

En god forretning for Danmark

Siden begyndelsen af 1990’erne er en stadig mindre del af Europas samlede bruttonationalprodukt gået til EU. Ved forhandlingerne af det seneste flerårige budget lød argumentet, at Europa stod midt i en historisk finanskrise, og derfor måtte der skæres – uagtet, at de europæiske investeringer var med til at få hjulene i gang igen. Nu går det nemlig godt for de europæiske økonomier. Vi burde med andre ord nu have råd til at investere i fremtiden. Faktisk har vi ikke råd til at lade være. Selv om det skulle komme til at betyde en mindre budgetstigning, selv helt op til 1,2 % af BNP, vil der stadig være tale om et beløb på under 10 kr. om dagen pr. dansker.

Og her taler vi vel at mærke kun om det kontingent, vi betaler for vores medlemskab af klubben, og ikke om de fordele, vi opnår. Alene det indre marked sikrer en gennemsnitsfamilie en årlig merindtægt på 65.000 kr. Danmarks nettobidrag på henved 10 milliarder kroner kan altså ikke stå alene, men må ses i lyset af de indtægter på 100 milliarder, som medlemskabet giver os. EU er med andre ord en rigtig god forretning.

Så lad os droppe den gamle traver om "hvem skal nu betale, hvem har råd til mer'?" og i stedet fokusere på, hvad det er for opgaver, EU skal løse. Lad os være ambitiøse på egne og Europas vegne - og lad os få et EU-budget, der matcher ambitionerne.

Mest Læste

Annonce