International topchef ønsker paradigmeskifte i Danmark

I Danmark må man løsne båndet, der helt misvisende er bundet rundt om forestillingen om, hvad man kan og skal som henholdsvis offentlig og privat aktør. Man må lade private aktører indgå i driften i sundhedsvæsnet. Man må måle de private aktører på de resultater, der leveres - og ikke udelukkende på de produkter, de leverer.

Af Frans van Houten, Philips President & CEO

Først og fremmest en stor tak til regionrådsformand Carl Holst for at videregive stafetten og dermed ordet til mig i min egenskab af President & CEO for Philips.

Jeg vil slå tonen an med en undren. Når debatten rundt om i Danmark tunes ind på OPP, er det oftest finansieringsdelen der diskuteres og mindre de åbenlyse gevinster, man opnår ved at fokusere på det totaløkonomiske aspekt i OPP-tankegangen. Det bunder, vurderer jeg, i en traditionel tankegang inden for offentlige systemer, hvor fokus primært er på anlægsinvesteringer og mindre på de efterfølgende driftsomkostninger, der eksempelvis på et hospital udgør langt den største del af de totale livscyklusomkostninger. Jeg spørger mig selv – hvorfor?

Regionrådsformand Carl Holst er i sit indlæg inde på et essentielt problem, der på mange måder er med til at trække effekten ud af ellers potentielle OPP-fordele. I indlægget nævner Carls Holst, at de snævre et-års-perspektiver for regionernes anlægsvirksomhed modarbejder de langsigtede fordele ved OPP-modellen.

Jeg, og mine kolleger hos Philips i Danmark, kunne ikke være mere enige. Skal man have fuldt udbytte af OPP, så kræver det, at man involverer private aktører i den efterfølgende drift og ikke kun i anlægsarbejdet. Ved også at involvere private parter i driften er der mange fordele at høste. Både økonomiske og brugerrettede fordele. Lad mig komme med et eksempel fra udenfor Danmarks grænser.

I blandt andet Holland og USA er man for længst begyndt at lade private aktører stå for indkøb, drift og vedligeholdelse af én af krumtapperne på et hospital, de radiologiske afdelinger. Philips har blandt indgået partnerskaber med Rijnstate Hospital og Georgia Regents Medical Center i henholdsvis Holland og USA. Resultaterne er her til at få øje på i form af en dokumenteret mere effektiv drift, et mere tilfredst personale, der får mere tid sammen med patienterne i et bedre arbejdsmiljø, og sidst men ikke mindst, mere innovation. Vi behøver ikke at gå længere væk end til Norge for at se lignende aftaler, og i Sverige har man også taget tråden op.

Vil man opnå alle fordelene ved OPP, hvilket må være i alles interesse, skal der ske et paradigmeskift. For at udnytte det fulde OPP-potentiale er man nødt til at udviske de traditionelle bånd mellem den private leverandør og den offentlige kunde. Det offentlige skal ikke efterspørge produkter men løsninger og service, og man skal betale de private aktører ud fra de resultater, der leveres. Tiden, hvor man som leverandør af eksempelvis medicoudstyr blot skubber produkter ud på markedet, er forbi. Som privat aktør bør man blive målt på det outcome, som udstyret leverer. Den form for kontrakt mellem offentlig og privat aktør er i høj grad med til at få den private aktør til at levere varen og gå den ekstra mil for at blive en succes.

At opnå det fulde potentiale af OPP kræver derfor et opgør med en silobaseret tankegang, som man typisk ser inden for sundhedsvæsnet – ikke blot i Danmark, men i de fleste andre lande. Det kræver, at man tør lade private aktører varetage nogle af de opgaver, som traditionelt varetages af det offentlige. Allerede her lyder alarmklokkerne hos mange. Og det er lige netop det, som er problemet. Man er bange for at lade det private overtage offentlige opgaver, fordi traditionen ikke er til det, og fordi det private primært associeres med profit. Og selvfølgelig vil man tjene penge som privat aktør. Men rationalet i stort set alle private virksomheder er, at profit udelukkende er et resultat af succes – og succes får man kun, hvis man leverer varen på alle parametre – eksempelvis fra anlæg til drift. Fra levering af medicoteknisk udstyr til drift og vedligeholdelse af radiologiske afdelinger i samarbejde med hospitalet selv.

Hos Philips tror vi på offentligt-privat samarbejde. Ikke blot som et middel til at opnå en mere effektiv, totaløkonomisk drift, men også som et springbræt til at kunne opbygge en eksport af eksempelvis velfærdsteknologiske løsninger. OPI, dvs. offentlig-privat innovation, giver mulighed for, at vi får innovative og patientfokuserede løsninger til de nye supersygehuse, som er undervejs i Danmark.

Her er Philips aktivt involveret i bl.a. Region Syddanmark, hvor vi har indgået en samarbejdsaftale omkring udvikling af nye, innovative velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med lokale hospitaler og virksomheder, hvilket indebærer at Philips flytter R&D ressourcer til Forskerparken i Odense.

Skal Sundhedsreformen munde ud i eksport af velfærdsteknologi – og dermed danske arbejdspladser, er det bydende nødvendigt at involvere private aktører i driften, hvilket er helt i tråd med Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsningers anbefalinger fra tidligere i år. Ønsker man at styrke vækstvilkårene og rammebetingelserne for virksomheder indenfor netop sundheds- og velfærdsområdet, kræver det øget samarbejde – også i driften. Det vil give øget kvalitet i behandlingen, større effektivitet og vækst for danske virksomheder. Det kræver at man løsner båndet, der helt misvisende er bundet rundt om forestillingen om, hvad man kan og skal som henholdsvis offentlig og privat aktør. Det kræver, at man lader private aktører indgå i driften i sundhedsvæsnet, og at man måler de private aktører på de resultater, der leveres - og ikke udelukkende på de produkter, de leverer.

Én ting er sikkert; de private aktører – små som store – står klar. Situationen, hvor skellet mellem ambitionerne og budgetterne i de nye sygehusprojekter bliver stadig større, fordrer valg af nye løsningsmodeller. Spørgsmålet er, om politikerne er klar til at gå nye veje og tage det langsigtede, totaløkonomiske perspektiv frem for at tænke kortsigtet ved snævert at fokusere på anlægsomkostningerne?

Stafetten går til Carsten Greve

Stafetten gives videre til professor Carsten Greve, Leder af CBS Public-Private Platform, med spørgsmålet om hvorfor man i Danmark generelt er tilbageholdende med OPP-projekter. Skyldes det lovgivningen eller mangel på politisk vilje? I Danmark er fokus oftest rettet på finansieringselementet i OPP (og primært på anlægsomkostninger), men internationalt ser man mere på det totaløkonomiske aspekt, herunder på den efterfølgende drift. Hvilke erfaringer har man internationalt med de totaløkonomiske og effektiviseringsmæssige perspektiver i OPP?

 

Emneord: OPS Stafetten

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også