It-branchen: Uambitiøs velfærdsstrategi

Danskerne er ifølge it-branchen klar til en mere ambitiøs velfærdsstrategi, end politikerne lægger op til.

Den stort anlagte strategi for digital velfærd, som regeringen, kommunerne og regionerne præsenterer på et pressemøde mandag formiddag, er slet ikke ambitiøs nok og uden konkrete mål, som sikrer, at tingene bliver ført ud i livet.

Sådan lyder dommen fra IT-Branchen, der er landets største selvstændige brancheforening for it- og televirksomheder.

- Strategien går med både livrem og seler. Det er en forsigtighedsstrategi, hvor der i stedet var brug for mod og vilje til at sætte nogle ambitiøse mål, som både brugerne og leverandørerne kan pejle efter, siger adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard.

Han roser strategien for at gå i den rigtige retning og pege på konkrete potentialer, som den offentlige sektor bør udnytte langt bedre end i dag. Såsom videokonferencer, digital genoptræning, talegengivelse og digital undervisning.

Men til gengæld mener han, at barren sættes alt for lavt, og at erfaringerne fra de mange forsøg, der allerede er lavet, i langt højere grad skulle føres ud i livet.

- Der kunne for eksempel være sat et mål om, at 300.000 patienter behandles med telemedicinske løsninger i eget hjem senest i 2020. Eller at alle kommunerne skulle anvende talegengivelse i 2016, siger han.

I stedet mener it-direktøren, at strategien er stort set uden konkrete mål og forpligtende planer for at udbrede velfærdsteknologien:

- Det er ærgerligt, at regeringen, KL og regionerne ikke har kunnet finde sammen om en mere ambitiøs strategi.

Han mener, at for mange vigtige beslutninger skydes til hjørnespark og udsættes til yderligere analyser, hvor ambitionsniveauet skal afgøres i de årlige finanslovforhandlinger.

- Men dermed misser vi chancen for at give danskerne, som ellers er et af klodens mest digitalt parate folkefærd, en bedre velfærd samtidig med, at vi styrker den offentlige økonomi, mener Morten Bangsgaard.

/ritzau/

Emneord: Digitalisering, Velfærdsteknologi, IT-branchen, Morten Bangsgaard
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også