Jacob Torfing: Vi skal måle mere intelligent

Vi skal bestemt måle, hvad der kommer ud af indsatsen i den offentlige sektor, men vi skal sikre, at målingerne er meningsfulde, påvirkelige og understøttende. Og vi skal blive bedre til at styre og lede med udgangspunkt i tillid.

Vi måler mere og mere i den offentlige sektor. Det skyldes ikke kun en voksende mistillid til lokale institutioner og offentlige medarbejdere, men også et generelt ønske om at vise, at der er styr på indsatsen i den offentlige sektor og sikre, at det decentrale råderum i den offentlige sektor udnyttes til at skabe gode resultater.

Måling kan demotivere
Der er gode argumenter for at måle indsatsen i den offentlige sektor. Politikerne skal kunne styre administrationen. De administrative ledere skal kunne prioritere opgaver og ressourcer på baggrund af viden om resultaterne. Administrationen skal kunne holde øje med den decentrale indsats og se, hvor det halter. Medarbejderne skal kunne klappe sig selv på skulderen, når de leverer gode resultater, og lære af de dårlige. Endelig har borgerne krav på at vide, hvad deres skattekroner bruges til.

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 
 

Der er imidlertid rigtig mange problemer ved den tiltagende brug af resultatmålinger. Det lægger beslag på rigtig mange ressourcer. Måling af resultater fører ofte til måling af proces og metode, hvilket undergraver faglighed og hindrer innovation. Måling skaber en opportunistisk ’gaming’-adfærd, hvor man nøjes med at gøre det, der måles, og prioriterer de lette opgaver frem for de svære for at se godt ud i målingerne. Sidst men ikke mindst viser forskningen, at måling som opfattes som kontrollerende virker demotiverende på medarbejderne og mindsker deres produktivitet.

Reform af måleregimet
Der er derfor behov for at reformere de eksisterende målesystemer, så vi sikrer, at:

• Der kun måles på nogle få resultatmål og hverken på proces eller metodekrav.

• Data så vidt muligt indsamles uden unødigt merarbejde, og gerne via afvigelsesrapportering.

• Målinger opleves som meningsfulde, påvirkelige og understøttende for den faglige indsats.

• Frontlinjen inddrages i designet af målesystemer.

• Der lægges vægt på læringsfremmende evalueringsformer.

Tillid giver gevinst
Det er imidlertid ikke nok at reformere de eksisterende målesystemer. Der er også behov for en tillidsbaseret styring og ledelse. Vi skal styre lokale institutioner og medarbejdere ud fra en grundlæggende tillid til, at de ikke vil udnytte en given anledning til at mele deres egen kage og hoppe over, hvor gærdet er lavest. Vi skal dog ikke udvise blind tillid til alle og enhver, men til dem, som vi har kender og har gode erfaringer med.

Tillidsbaseret ledelse giver gevinster på bundlinjen. Kommunikationen og samarbejdet i organisationen forbedres, kontrolomkostningerne sænkes, det giver plads til fagligheden, mindsker den innovationsdræbende nulfejlskultur og øger muligheden for tværgående samarbejde og innovation.

Vi skal dog huske, at det er ansvarspådragende at få vist tillid til sin kunnen og villen, og spørgsmålet er, om vi er parate til at påtage os det ansvar? Ny forskning viser, at medarbejdernes villighed til at udfylde det rum, som tillidsbaseret ledelse skaber, i høj grad afhænger af deres tillid til nærmeste leder. Bliver vi understøttet i det, vi gerne vil gøre, eller får vi et rap over fingrene, hvis vi fejler?

Konklusionen er, at måling er kommet for at blive, men at vi skal måle mere intelligent og samtidig holde fast i at tillid ofte er bedre og billigere end kontrol. 

Jacob Torfings indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.

Læs mere om FSD's Årsmøde her.

Emneord: Målinger, Resultatbaseret styring, RBS, NPM, New Public Management, Jacob Torfing, Ledelsesavisen, Ledelsesavisen nr. 4, Forskning
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved...
Aktivitet: Artikler: 60 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 21.05.19 Ledelse
    Kommunernes sygefravær stiger svagt

    Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særlig sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt. Regioner har haft samme tal for sygefravær i årevis.

  • 16.03.19 Ledelse
    Klaus Majgaard: Bryd styring op i tre rum

    Vend styringen på hovedet, lyder det fra bl.a. Anders Bondo Christensen. Jamen, hvad nu hvis vi bryder den op og skaber tre rum, hvortil styringen skal tilpasses, foreslår Klaus Majgaard.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.