Henslængt i de kohuds-imiterede lænestole og sofaer skal danskerne i sanseløs måben og hjerneløse intelligens skovle alt ind, som der serveres i mediernes forsøg på at skabe en danske præsidentvalgkamp.
Ingen spørger danskerne, om det er det, de vil have. Ingen serverer et alternativ til præsidentvalgkampen. For det er godt tv, det rykker for vildt.
Eller gør det? For er det ikke snarer udtryk for disrespekt overfor de mange vælgere, som ønsker noget andet – eller i det mindste er oprigtigt nysgerrige på også andre muligheder. På en anden politisk kurs?
39 procent af vælgerne mener at klimaudfordringerne er det største valgtema, over 50 procent af vælgerne overvejer at stemme på andre partier end Socialdemokratiet og Venstre. Alligevel bliver de ikke tilbudt en anden valgmulighed – du kan vælge imellem Lars Lykke Rasmussen eller Mette Frederiksen.
Så betyder det mindre, at langt flere partier stiller op ved det kommende Folketingsvalg, med deres egne politiske programmer – nogle endda med egne alternative statsministerkandidater.
Jeg noterer mig, at vi er mange, som er oprigtigt interesseret i vores politiske modkandidaters budskaber og argumenter. Jeg noterer mig ligeledes, at vi når grænsen af det min egen statsministerkandidat Uffe Elbæk kalder for ”nuancer i gråt”, når f.eks. DR vælger at reducere dansk politik til et valg imellem to statsministerkandidater.
Det vil jeg ikke acceptere. Jeg er stålsat i min beslutning om, at vi – danske vælgere og folketingskandidater – skal have lige adgang til taletid og mediernes dækning af det forestående Folketingsvalg.
Jeg kunne vælge at trække på skuldrene og lade det være op til andre at sige fra. Sådan er jeg bare ikke helt grundlæggende som medmenneske.
I Alternativet arbejder vi for en ny politisk kultur. En kultur som i mit verdenssyn også omfatter mediernes ansvar for en repræsentativ dækning af partiernes kandidater og politik.
Når medier vælger at skabe deres egen politiske virkelighed for et præsidentvalg, så vil valget altid automatisk falde på de partier med den største tilslutning i meningsmålingerne. De selvsamme partier, som har den største økonomiske formåen til at sælge deres politiske budskaber og historier.
Efter udsendelsen på DR1 kontaktede jeg ”Lytternes og seernes redaktør” for DR og luftede min undren over det demokratiske underskud, som jeg mente udsendelsen var udtryk for. Ikke så overraskende fik jeg et svar, som jeg ikke finder dækkende for min rejste kritik af DRs public-service forpligtelser og udsendelsens demokratiske underskud.
”De to har aldrig duelleret på tv før, så vi mener det både nyhedsmæssigt og substantielt var relevant og væsentligt at bringe debatten mellem netop de to partiledere. ”
Øhhh og? Samme argumentation kunne benyttes på et hvilket som helst andet valg til TV programmet, hvor to statsministerkandidater var fundet ved lodtrækning. Argumentet hviler således på præmissen, at der er tale om et valg imellem to – og ikke flere – statsminister kandidater – hvor kun de to med størst vælgertilslutning kan deltage.
Kan et flertal aldrig tage fejl – kan et mindretal aldrig inspirere og have ret?
DRs argumentation er helt grundlæggende forkert, da man journalistisk således vægter en eksklusion af andre kandidater alene ud fra vælgertilslutning de facto udelukker vælgerne fra at blive orienteret om kandidaternes politiske budskaber.
Med valget af kun to kandidater er medierne med til at fremme en politikerlede, som med valget af repræsentation af samtlige kandidater faktisk kunne resultere i nedbrydningen af selvsamme politikerlede.
Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen skal da være mere end velkommen til at deltage i tv dueller uden andre kandidaters deltagelse. Min anke er bare, at hvis ikke DR skaber lige vilkår for samtlige statsministerkandidater, ja så må Socialdemokratiet og Venstre selv sørge for at arrangere – og betale – for det. Ellers efterlever DR ikke sine demokratiske public-serivce forpligtelser.
Jeg føler mig hensat til rollen som stumtjener for danske medier, når de leger sufflører i opførslen af skuespillet ”Danmarks næste præsident”.
Vælgerne er ikke så trætte eller uintelligente, at de ikke magter at høre alle partiers politiske budskaber – vælgerne kan godt finde ud af at vælge imellem flere end to partier og deres statsministerkandidater. Ellers har vi sgu først et problem.
Det ville klæde pressen at udøve en repræsentativ mediedækning og honorere vælgernes ret til at træffe valg på et oplyst demokratisk grundlag.
Jeg er ikke sat i verden for at tækkes en syg gammel politisk kultur. Jeg er ikke en stumtjener – og jeg holder ikke min kæft. Det her er altså en OMmer.
