Jannie Kroyer fra Haderslev Jobcenter

Jobcenter Haderslev sætter mere fokus på den enkelte virksomhed

Jobcenter Haderslev har i det nye år lanceret en række nye tilbud til de lokale virksomheder. Jannie Krøyer Jakobsen har været med til at definere og beskrive det nye servicekoncept, og som virksomhedskonsulent står hun sammen med sine kolleger i forreste linje, når de nye tilbud skal formidles og gennemføres i samarbejde med virksomhederne.

Her fortæller Jannie sit job og om fordelene ved de nye tilbud.

Hvad er det nye ved servicekonceptet?

”Det nye koncept er, at der er kommet et langt skarpere fokus på den enkelte virksomhed. Altså hvad sker der i branchen? Og hvad er virksomhedens aktuelle behov? En dybere dialog med virksomheden gør, at vi bliver bedre i stand til at finde de kvalificerede medarbejdere, som passer lige netop til deres virksomhed. Vi har fået flere ressourcer i jobcenteret til at intensivere indsatsen og yde den optimale service”.

Hvad glæder du dig mest til at kunne præsentere for virksomhederne?

”Helt klart vores nye rekrutterings- og formidlingsteam. Vi er lynhurtige og hjælper med at finde relevante kandidater i Danmarks største cv-bank Jobnet.dk inden for 24 timer. Det kan spare virksomhederne for masser af tid, for vi kan hjælpe med stort set alle de administrative opgaver i forbindelse med rekruttering. Vi udsøger de relevante kandidater, screener kandidaternes personlige og faglige kvalifikationer, koordinerer samtaler og udformer og synliggører jobopslag mv. Mange virksomheder kender slet ikke vores tilbud om at lette den del af deres personale og HR-opgaver. Så det glæder jeg mig rigtig meget til at kunne fortælle endnu flere virksomheder”.


Hvordan adskiller I jer fra andre vikar- og rekrutteringsbureauer?

”Først og fremmest er vores tilbud gratis, og så har vi jo også muligheden for at tilbyde alternative ansættelser for de ledige, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Fx i form af virksomhedspraktikker, job med løntilskud eller opkvalificeringsjob. Vikar- og rekrutteringsbureauer rører typisk ikke ved efteruddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Dette tilbyder vi også. Det betyder, at vi stort set dækker alle personale- og HR-områder, og at virksomheden derfor kun skal henvende sig ét sted”.

Hvad er jeres vigtigste værdier, når I samarbejder med virksomhederne?

”Det er helt afgørende for os, at virksomhederne altid sidder tilbage med følelsen af, at de har fået den maksimale service. Samtidig skal vi altid være troværdige og holde de aftaler, vi indgår med virksomhederne. Det er vigtigt at få afstemt forventningerne og tegnet et så realistisk billede af mulighederne og udfordringerne som muligt”.

Hvad omfatter en samarbejdsaftale med jer?

”En samarbejdsaftale betyder, at vi kommer et spadestik dybere og lærer den enkelte virksomhed grundigere at kende - både personligt, kulturelt og værdimæssigt. Og så får vi et mere detaljeret billede af, hvilke arbejdsopgaver og jobfunktioner der er i virksomheden samt et fingerpeg om udvikling, konjunkturer og andre udfordringer. Med samarbejdsaftalen kan virksomheden også tilkendegive, præcis på hvilke områder, den ønsker vores service, så alt i alt vil samarbejdsaftalen bare sikre, at både vi og virksomheden får mest mulig værdi ud af samarbejdet.

Hvordan tror du, at virksomhederne vil tage i mod jeres nye tilbud?

”Jeg regner bestemt med, at virksomhederne vil tage positivt i mod vores nye servicekoncept. De virksomheder, vi indtil videre har præsenteret det for, har i hvert fald taget godt i mod det nye servicekoncept”.

Emneord: Haderslev Kommune, Haderslev Erhvervsråd, Jobcenter Hadeslev, Jobcenter
Haderslev Kommune på DenOffentlige.dk Haderslev Kommune
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også