Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og ekspert i offentlig innovation. Jonathan Løw arbejder p.t. med en lang række kommuner i forhold til at styrke deres innovationskultur og lydhørhed.

Jonathan Løw har en baggrund som både selvstændig, innovationschef og global marketingansvarlig. Løw har været med i opstarten af fire virksomheder - heriblandt eForlag.dk, engodsag.dk og Sprout.

Jonathan Løw blev i 00'erne udnævnt som ét af Danmarks 100 største erhvervstalenter af Berlingske. Jonathan Løw har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med firmaet engodsag.dk samt Computerworld's Edison Award for årets danske IT-virksomhed.

Da Jonathan Løw var med i opstarten af Sprout - verdens første blyant der kan plantes og blive til krydderurter - blev Løw nomineret som Årets Idealist af Ivækst prisen.

Jonathan Løw har skrevet flere bestsellere omkring innovation og lydhør ledelse. Iblandt disse er Listen Louder, som udkom i 2014. Bogen handler om, hvordan både virksomheder og kommuner kan træne deres lydhørhed og derigennem blive mere succesfulde som ledere, organisationer og individer.

Efter Listen Louder bogen udgav Jonathan Løw i 2016 GURUBOGEN, der ligeledes blev #1 på bestsellerlisterne i Danmark.

Jonathan Løw har siden udgivet bl.a. Disruptionbogen og The GuruBook, hvor sidstnævnte udkom i USA på ét af verdens største forlag - Taylor & Francis.

Jonathan Løw arbejder p.t. som selvstændig med virksomheden Listen Louder, hvor han holder foredrag, workshops og længerevarende processer omkring innovationskultur, nytænkning, disruption og PR. Iblandt kunderne er eksempelvis Vestas, Dansk Industri og en række danske kommuner.

Jonathan Løw har bopæl i Højbjerg - en forstad til Aarhus. Jonathan Løw har tidligere boet i Silicon Valley i USA samt i London, UK.

Seneste artikler

Seneste blogindlæg

Seneste pressemedelelser

Seneste cases

Navnenoter