Jyske Bank topchef afslører: Vi sagde nej til milliontilbud om snyd

Danmarks tredjestørste bank blev forsøgt udnyttet til mulig udbyttesvindel i 2014, fortæller topchef, der dog aldrig orienterede Finanstilsynet.

Milliardsvindlen med dansk udbytteskat kunne i 2014 have omfattet Jyske Bank-aktier, hvis ikke banken havde været vågen over for flere rundhåndede tilbud om aktieudlån.

Ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, fortalte onsdag i DR P1-magasinet Følg Pengene, at banken for fire år siden fik mistænkelige tilbud om at låne aktier ud henover udbyttedagen, hvor der udbetales overskud til aktionærerne.

- Den pågældende bank ville gerne styre det hele for os, så vi skulle stort set ikke røre en finger for at tjene et pænt tocifret millionbeløb, siger han til DR Nyheder.

Der var tale om tre tilbud henover året. Det sidste af dem på 3,4 millioner dollars - omkring 19 millioner kroner i datidens kurs.

- Det var til fordeling mellem os og dem, der skulle forestå arbejdet. Men vi takkede altså nej, siger Anders Dam.

Skandalerne i det offentlige

Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.

Udlån af aktier er ikke mistænkeligt i sig selv, da det i vid udstrækning bliver brugt af investorer, der spekulerer i faldende aktiekurser - såkaldt shorting eller shortselling.

Men tilbuddet fra personerne bag den bank, som Anders Dam ikke ønsker at sætte navn på, drejede sig om udlån af aktier henover udbyttedagen, hvor der bliver udbetalt udbytte af virksomhedens overskud til aktionærerne.

Netop den form for handel med aktier spiller en central rolle i den svindel mod de europæiske statskasser, som DR i samarbejde med 18 internationale medier har afdækket i de seneste uger.

- Vi undrede os selvfølgelig meget. For det at udlåne aktier er en normal beskæftigelse, men det er ikke normalt at modtage beløb af den her størrelsesorden og slet ikke i det omfang henover udbyttedatoen, som der her var tale om, siger Anders Dam.

I Jyske Bank har man efter afsløringen af den omfattende svindel med refusion af udbytteskat kigget på dokumenterne fra de tre henvendelser i 2014.

- De notater, der ligger, som vi har været tilbage i, viser heldigvis det klarsyn, at vi ikke kunne gennemskue det. Og vi ville ikke være med til potentiel skatteunddragelse i den her sammenhæng. Så vi er frie af den her sag, siger Anders Dam.

Er det hverdag, at man får tilbud af den her slags, som man finder mærkelige, i en bank af jeres størrelse?

- Nej, det er det ikke. Og jeg havde glemt alt om det, indtil jeg hørte om den her udbyttesag, hvor Danmark er blevet svindlet for de her mange milliarder, siger Anders Dam med henvisning til svindlen for 12,7 milliarder kroner mod den danske statskasse.

Burde I ikke have taget kontakt til Finanstilsynet i 2014 og sagt, 'vi har faktisk fået en henvendelse her, der lyder meget mærkelig'?

- Det kan du sige, men det gjorde vi altså ikke.

Anders Dam fortæller, at banken nu overvejer at orientere Finanstilsynet om de mistænkelige tilbud.

Mere hos DR

Emneord: Skattesnyd, Udbytteskat, Jyske Bank, Anders Dam, 011118
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1791 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 06.03.19 Ledelse
    Klaus Majgaard: Bryd styring op i tre rum

    Vend styringen på hovedet, lyder det fra bl.a. Anders Bondo Christensen. Jamen, hvad nu hvis vi bryder den op og skaber tre rum, hvortil styringen skal tilpasses, foreslår Klaus Majgaard.

  • 08.02.19 Ledelse
    DenOffentlige fortsætter med nye ejere og samme chefredaktør

    Denoffentlige er blevet overtaget af Media Group Denmark, som ejer og driver en række andre netmedier. Samtidig er Nick Allentoft ansat som chefredaktør.

  • 21.11.18 Ledelse
    Lejre slanker direktionen

    Der bliver kun ansat én ny direktør som erstatning for to, der stopper. Det giver en besparelse og skal samtidig sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af fagområderne. Ny stilling som vicekommunaldirektør bliver snart slået op.

  • 31.10.18 Sundhed
    Hotline til hospitaler skal forebygge akutte indlæggelser

    Mere end 30.000 ældre ryger akut på sygehuset med sygdomme, som kunne være forebygget med den rette behandling i tide. Danske Regioner vil med nyt udspil sikre, at borgere får den rigtige behandling i første omgang, så en akut indlæggelse kan undgås

  • 24.10.18 Ledelse
    Giv plads til at træne de tværfaglige kompetencer

    Et succesfuldt tværfagligt samarbejde kræver koblingskompetencer – at ledere og medarbejdere på tværs af organisationen er i stand til at kommunikere, koordinere og kooperere. Men det kommer ikke af sig selv, siger professor. Hør mere på konference.