Jyske borgmestre tror stadig på Togfonden

Selv om forhandlingerne om Togfonden er udskudt, kommer der en jernbane til Billund, forudser borgmestre.

De udskudte forhandlinger om Togfonden til 28,5 milliarder kroner får ikke borgmestrene i Vejle og Billund til at sove uroligt. De er stadig overbeviste om, at der kommer en ny jernbane mellem de to byer.

Vejle er ved at indstille sig på, at man ikke slipper for en ny jernbanebro over Vejle Fjord, siger borgmester Arne Sigtenbjerggard (V).

Til gengæld føler han sig nu sikker på, at der trods den fremtidige timemodel for superlyntog København-Odense-Aarhus-Aalborg stadig vil komme tog ind til Vejle Station.

- En jernbane fra Vejle til Billund sikrer, at vi også får togene ind til Vejle Station. Det er samtidig et løft til Billund Lufthavn, som er en af erhvervsmagneterne i Trekantområdet, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Han peger på, at Vejle har 2000 daglige pendlere til Aarhus og 2000 andre pendlere den anden vej.

- Rigtig mange af dem sidder i tog, siger borgmesteren.

Arne Sigtenbjerggaard opfatter de afbrudte forhandlinger mellem transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) og forligspartierne Enhedslisten og Dansk Folkeparti om Togfonden som "spillen med musklerne".

Parterne mødes først igen 6. januar, efter at Dansk Folkeparti har bedt om en tænkepause.

Heller ikke borgmesteren i Billund, Ib Kristensen (V), er urolig over udsættelsen.

- Det betyder ingenting, når bare de bliver enige om, at vi skal have tog til Billund, siger han.

- Vi står stadig med en lufthavn, som ikke er knyttet op på banenettet. Det virker mærkeligt, at man har Danmarks næststørste lufthavn og så ikke kan få adgang til tog, siger Ib Kristensen.

Togfonden skal bruges til at elektrificere jernbanenettet og sikre timedrift mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Den betales af øget beskatning af olieselskaberne i Nordsøen efter aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Pia Olsen Dyhr har tilbudt DF at fremrykke jernbanen fra Vejle til Billund, så den står klar i 2021. Samtidig skal vestjyderne have to tog i timen til Herning, Struer og Holstebro.

/ritzau/

 
Emneord: Togfond, Vejle, Billund, Borgmestre, Arne Sigtenbjerggaard, Pai Olsen Dyhr
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.08.14 Infrastruktur
    Vil samle hele Sjælland om international branding - og udfordre Europas metropoler

    Over 100 politikere og kommunaldirektører mødes til borgmestertopmøde om et nyt branding- og vækstinitiativ, der skal skabe vækst og job i det østlige Danmark. Fælles brand for de 46 kommuner og to regioner på Sjælland. Fælles besøgstjeneste for udenlandske delegationer. Og fælles investorportal, hvor udenlandske investorer fx kan finde attraktive byggegrunde. Det er bare nogle af de tiltag, som borgmestre, regionsrådsformænd, erhvervsudvalgsformænd og kommunaldirektører skal diskutere på borgmestertopmøde i morgen den 14. august i Roskilde.

  • 02.06.14 Infrastruktur
    Togfondsprojekter bliver skudt i gang før tid

    Regeringen har sammen med SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten besluttet at fremrykke investeringer i Togfonden for 3,3 mia. kroner. Det betyder, at en række projekter i Togfonden bliver færdig før tid, og samtidig betyder det op mod 2500 flere arbejdspladser frem mod 2020 til gavn for samfundet.

  • 14.05.14 Infrastruktur
    Forligskreds vælger jernbaneløsning til Billund

    Forligskredsen bag Togfonden (Regeringen, DF, SF og EL) er blevet enige om, at den ny baneforbindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund.

  • 28.03.14 Politik
    Politikeres løn skal undersøges

    Det skal være mere gennemskueligt, hvad politikere får i løn. Et bredt flertal i Folketinget er derfor blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til den fremtidige aflønning af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regions-rådsformænd.

  • 07.04.11 Ledelse
    Vejle klar til at slå bureaukrati ned

    Fra 1. januar 2012 får Vejle Kommune større frihed til selv at bestemme, hvordan opgaverne skal løses uden snærende statslige regler. Det var en glad borgmester, der modtog mailen fra indenrigs- og sundhedsministeren.