K vil styrke dansk missilforsvar for 1,3 milliarder

Danmark skal opgradere sine fregatter i missilforsvar mod Rusland, mener forsvarsordfører Lene Espersen (K).

Danske fregatter bør oprustes med radar og missiler, så de indgår i Natos nordøstlige del af USA's missilforsvar. Det skal være en advarsel til Rusland, som vil optage Krim i den russiske føderation og kan true de baltiske lande med store russiske mindretal.

Det siger De Konservatives forsvarsordfører Lene Espersen.

- Putin vil opfylde stormagtsdrømme om at gøre den russiske føderation større. I 2008 reagerede han mod Georgien og vil nu indlemme Krim under Ukraine i den russiske føderation, siger Lene Espersen til Ritzau.

- Vi skal installere radar og udstyr på vore fregatter, så vi kan være en del af missilforsvaret i den nordøstlige del af Europa.

Hun mener, at Danmark ligesom Holland og Tyskland bør undersøge at deltage i missilforsvaret. Det koster 20 millioner kroner, så Danmark går med i missilforsvaret ved Natos topmøde i september i Wales, siger Lene Espersen.

For tre danske fregatter koster det godt 1,3 milliarder kroner at installere radar og andet isenkram. Beløbet kan dækkes i forsvarsforliget, som har tre milliarder kroner årligt til indkøb af nyt udstyr, siger Lene Espersen.

Hun frygter ikke, at Nato indskiber sig i en uafvendelig optrapning ved at svare militært igen på russisk aggression mod Ukraine for at dæmpe frygten i Polen og de baltiske lande.

- Det farligste, man kan gøre, er, at man bare sidder på hænderne. Vi skal ikke gå i krig med Rusland, men vise rettidig omhu. Vi skal sørge for, at vores hær og forsvar er gearet til, at vores egen del af verden er blevet mere usikker, siger Lene Espersen.

Hun deltog som udenrigsminister i Nato-Rusland topmøder med Putin. Vesten har fejllæst ham, mener hun.

- Vi har mistolket situationen. Putin har udnyttet uenigheden blandt europæiske lande og USA, siger Lene Espersen.

/ritzau/

 
Emneord: Forsvar, Lene Espersen, Konservative, Rusland
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 03.06.16 Politik
    Bredt forlig om gymnasiereform

    Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte. Hent aftale teksten her.

  • 20.05.16 Bæredygtighed
    Naturpakken giver mere natur til danskerne

    Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har netop indgået aftale om en Naturpakke til 363,5 mio. kroner. Statslig skov tages ud af kommerciel drift til gavn for danskerne og biodiversiteten.

  • 26.11.13 Politik
    Presseresume af finanslovaftale for 2014

    Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 26. november indgået Aftale om Finansloven for 2014. Med aftalen afsættes 3,2 mia. kr. i 2014 og i alt 9,3 mia. kr. i 2014-2017 til en række indsatser, som kan sammenfattes under følgende fire temaer:

  • 08.11.10 Social
    Politisk aftale: 29 initiativer skal bekæmpe socialt bedrageri

    Regeringen (V og K), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har i dag indgået aftale om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. Med 29 initiativer bliver der sat bredt ind for at bekæmpe, at folk snyder og modtager offentlige velfærdsydelser, de ikke er berettiget til.