Karakterkrav til gymnasiet splitter politikere, rektorer og elever

Folketingets partier står langt fra hinanden forud for forhandlinger om karakterkrav for at få adgang til gymnasiet. Rektorer og studerende er lige så uenige.

Der er lagt op til et politisk håndgemæng af de mere uforsonlige, når Folketingets partier efter påske skal forhandle om at indføre et adgangskrav til gymnasiet. Regeringen har på forhånd varslet et ønske om, at elever fra grundskolen fremover mindst skal have karakteren 4 i gennemsnit i dansk og matematik for at starte i 1.g. Men det krav er for højt, mener samtlige partier i rød blok.

- Vi ønsker et gymnasium, som får flere unge gennem en uddannelse. Ikke det modsatte, siger formanden for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, til Politiken.

Derfor kræver partiet sammen med Radikale og SF, at karakterkravet skal ligge på 02, hvilket ifølge Politiken vil betyde, at "kun" 1,3 procent af en årgang ikke kan komme ind.
 
- Vi kan se på de kolde facts, at et karakterkrav på 4, 6 eller 7, som foreslået af nogle partier, vil betyde en enorm geografisk og social skævvridning. Det vil vi selvfølgelig ikke være med til, siger Mette Frederiksen.
 
Dermed henviser partiformanden til Dansk Folkeparti, der kræver et gennemsnit på mindst 6 og Liberal Alliance, der topper den ved at kræve en gennemsnitspræstation på 7 for at komme i gymnasiet.
 
Ved karakterkrav på 6 eller 7 ville mere end halvdelen af studenterne i 2014 ifølge Politiken ikke være kommet ind. Således dækker diskussionen om adgangskrav også over, om gymnasiet grundlæggende skal være en "eliteuddannelse" eller af bredere folkelig karakter. Og det er en væsentlig skelnen, mener Mette Frederiksen:
 
- Gymnasiet handler ikke kun om at blive klar til at læse økonomi og sprog. Det er en vigtig formning af dig som menneske og samfundsborger.
 
Det er ikke kun politikerne, som har svært ved at blive enige om adgangskravene til gymnasiet. Også internt i gymnasieverdenen er der splittelse.
 
Rektorer og elever uenige
Formanden for rektorerne i Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, sagde i fredags til Berlingske, at hun bakker op om et adgangskrav på 4, fordi "det næsten er umuligt at gennemføre en gymnasial uddannelse på det almene gymnasium, hvis ikke man har et gennemsnit på 4".

Men det falder ikke i god jord hos de studerende i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

- Vi synes i, at adgangskrav er en enormt dårlig idé. Uddannelse handler om at gøre folk dygtigere, og vi mener, at det er en mærkeligt tilgang at lukke folk ude i stedet for at prøve at se, om man kan bruge uddannelsen til at gøre dem dygtigere, siger formand i DGS Veronika Ahrensbøll Schultz til Ritzau.
 
Alle venter på regeringen
Venstre-regeringen er endnu ikke kommet med et udspil til en gymnasiereform, men har tidligere meldt ud, at man ønsker et krav på mindst 4 i dansk og matematik. Derfor kalder Anni Matthiesen, Venstres undervisningsordfører, SR-meldingen for trist.
 
- Det er da politisk trist, hvis Socialdemokraterne og De Radikales ultimative krav er udtryk for, at S og R allerede inden regeringen har præsenteret sit udspil til en gymnasiereform, vælger at melde sig ud af forhandlingerne, allerede før de er gået i gang. Men hvis S og R ikke vil være med til at påvirke fremtidens gymnasieuddannelser, så er det jo deres valg, siger Anni Matthiesen.
 
Hun vil ikke røbe, hvad regeringens udspil kommer til at indeholde, men Anni Matthiesen mener, at der vil være elementer, som både S og R kan se sig selv i. Der er intet nyt i karakterkravet fra S og R. Det var også meldingen sidste år, da partierne dannede regering. Kravet førte dengang til et sammenbrud i forhandlingerne om en kommende gymnasiereform. Men Mette Frederiksen, S-formand, understreger, at det er et krav, som fortsat er gældende.
 
- Vi vil ikke være med til en gymnasiereform, der skævvrider vores land, siger Frederiksen til Politiken forud for forhandlingerne, der ventes skudt i gang efter påske.
 
S og R er ikke imod et adgangskrav, men karakteren 4 er for høj. I stedet ønsker partierne at sidestille kravet til gymnasierne med adgangskravet til erhvervsskolerne, hvor der kræves minimum 02 i dansk og matematik for optagelse.
 
- Derfor er det helt skævt, hvis der ikke skal være de samme forudsætninger for at starte i gymnasiet, siger Morten Østergaard, De Radikales leder, til avisen.
 
Mens Venstre er skeptisk, er der ros fra SF til S og R.
 
- Jeg synes, det er vigtigt, at Socialdemokraterne og De Radikale står fast på et adgangskrav på 02. 
 
- Vi har meldt klart ud for længe siden, at det er det, vi kæmper for, og det er rart, at de ikke er hoppet med på ideen om, at et karakterkrav automatisk giver kvalitet, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, i en skriftlig kommentar.
 
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser over for Ritzau at kommentere sagen.
 
/ritzau/
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Emneord: Adgangskrav, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasier, Gymnasiereform, Ellen Trane Nørby, Anni Matthiesen, Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, De Radikale, Morten Østergaard, Karakterkrav
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også