Karen Hækkerup ser på Eritrea-undersøgelse med sindsro
Karen Hækkerup afviser, at hun tog initiativ til mission til Eritrea, og at hun har påvirket forløbet.
Tidligere justitsminister Karen Hækkerup, som nu er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, frygter ikke den supplerende redegørelse, som Udlændingestyrelsens tirsdag afleverer til justitsminister Mette Frederiksen (S), som mandag bad om at fÃ¥ rapporten uddybet.Â
Karen Hækkerup beklagede i sidste uge, at hun i et tv-klip i TV2 tog ansvaret for regeringens meget omstridte fact finding mission til Eritrea.Â
Forinden havde Mette Frederiksen i folketingssalen placeret ansvaret for missionen hos Udlændingestyrelsen.
- I det fraklip, der blev vist, fremstÃ¥r det, som om det var mit initiativ. Selv om vi selvfølgelig talte om det, sÃ¥ var initiativet ikke mit. Derfor beklagede jeg, sÃ¥ der ikke skulle være tvivl om det, siger Karen Hækkerup til Ritzau.Â
- Men i øvrigt er jeg fuldstændig rolig over, hvad der må komme frem, for jeg har ikke holdt nogle møder med Udlændingestyrelsen om denne rapport. Jeg har ikke påvirket konklusionen. Jeg gik i øvrigt af, mens de var i Eritrea, og da de skrev den (rapporten).
Spørgsmål: - Så er din rolle i sagen blevet fortegnet?
- Jeg er fuldstændig rolig. Jeg imødeser med sindsro, hvad man måtte vælge at kigge på, fordi jeg ved, at jeg ikke har gjort noget forkert, siger Karen Hækkerup.
Spørgsmål: - Gælder det også, hvis der kommer en undersøgelse af din rolle?
- Hvis nogle skulle have lyst til at se på det, så vil man finde ud af, at jeg ikke har holdt et eneste møde med nogen om det. At jeg i øvrigt gik af, mens medarbejderne var i Eritrea. At jeg ikke har påvirket konklusionen, siger Karen Hækkerup.
- At jeg ikke har godkendt noget kommissorium. At jeg ikke har haft nogen kontakt til medarbejderne ude i (Udlændinge) styrelsen. Så dét afsnit af en eventuel rapport må i givet fald blive meget kort, siger hun.