”Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over, at vi er nødt til at aflyse vores delegeretmøde, som hvert år samler kommunalpolitikere fra hele landet for at drøfte de aktuelle kommunalpolitiske dagsordener og sætte retningen for KL’s arbejde", sigersiger KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe.

KL aflyser Kommunalpolitisk Topmøde 2020

Kommunalt

06/03/2020 13:16

Kristian V. Jensen

For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus opfordrer sundhedsmyndighederne alle til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere. Det får også betydning for en række af KL’s arrangementer, bl.a. Kommunalpolitisk Topmøde, som aflyses.

På grund af de seneste udmeldinger fra sundhedsmyndighederne med opfordring om at udskyde eller aflyse alle arrangementer, hvor der er mere end 1000 deltagere, har KL besluttet at aflyse Kommunalpolitisk Topmøde 2020.

Kommunalpolitisk Topmøde skulle have været afholdt den 19.-20. marts 2020 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Topmødet danner ramme for drøftelser af aktuelle kommunalpolitiske temaer og afholdelse af KL's delegeretmøde. Delegeretmødet er KL's øverste myndighed.

”Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over, at vi er nødt til at aflyse vores delegeretmøde, som hvert år samler kommunalpolitikere fra hele landet for at drøfte de aktuelle kommunalpolitiske dagsordener og sætte retningen for KL’s arbejde. Men der er ikke tvivl om hos os, at vi skal gøre, hvad vi kan for at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus. Derfor følger vi sundhedsmyndighedernes anvisninger meget nøje,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe og fortsætter:

”Kommunernes medarbejdere er dagligt i kontakt med rigtig mange borgere, og der har derfor gennem længere tid været arbejdet på højtryk ude lokalt for at følge anvisningerne fra sundhedsmyndighederne og sætte tiltag i værk, der kan inddæmme smitten. Derfor er jeg også helt sikker på, at der vil være forståelse i vores medlemskreds for, at vi nu er nødt til at aflyse deres møde.”

På Kommunalpolitisk Topmøde samles omkring 1500 kommunalpolitikere, borgmestre, interesseorganisationer og folketingspolitikere.

Der er en række formelle procedurer omkring delegeretmødet, som skal gennemføres. KL har tilrettelagt en proces for dette, som betyder, at man ikke fysisk skal mødes. KL’s delegerede vil få direkte information herom.

Kravet fra Sundhedsstyrelsen vil desuden få betydning for en række andre KL-møder og -konferencer. Kommunerne får direkte besked herom.

Mest Læste

Annonce