”Vi har en fælles interesse på tværs af landets kommuner. Sammen skal vi skabe et Danmark med vækst og udvikling i lokal balance," siger KL's formand Erik Nielsen. Foto: Sif Meincke

Et stærkt kommunestyre er afgørende for vækst og lokal balance

KL præsenterer i dag et analysearbejde, der afdækker de økonomiske og strukturelle udfordringer for kommunerne og deres betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund.

Flere mennesker flytter mod byerne. Vores erhvervsstruktur ændrer sig, så flere og flere arbejdspladser samles i byerne. Og de bedst uddannede følger med, så også sammensætningen af befolkningen bliver mere skæv.

I mange kommuner mærker man en nedgang i befolkningstallet. Det betyder, at skatteindtægterne falder, og den kommunale service reduceres. Samtidig er der både kommuner i øst og vest, der oplever vækst – og både i vest og øst er der kommuner, der oplever tilbagegang.


KL præsenterer i dag den omfattende rapport ’Danmark i forandring’, som analyserer de økonomiske og strukturelle udfordringer, som kommunerne står over for, samt disses betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund.

”Betydningen af urbanisering bliver den vigtigste politiske debat i kommunalbestyrelserne i den nye valgperiode. Vi nødt til at danne os et realistisk overblik over, hvor vi står, og hvor vi er på vej hen. Og vi skal handle i god tid, så vi ikke løber ét skridt efter udviklingen. Denne debat kan vi nu med rapporten bygge på et solidt vidensgrundlag,” siger KL’s formand Erik Nielsen.

Han pointerer, at det først og fremmest er en vækstdiskussion – og ikke en diskussion mellem store og små kommuner eller mellem land og by.

”Det er vigtigt, at vi finder løsninger i fællesskab. Vi skal huske, at når der er økonomisk vækst nogle steder i landet, så kommer det også de steder til gode, hvor det ikke går så stærkt. Vi har alle sammen en interesse i, at der skabes så mange arbejdspladser som muligt, og at velstanden i Danmark vokser,” siger han og fortsætter:

”Vi har en fælles interesse på tværs af landets kommuner. Sammen skal vi skabe et Danmark med vækst og udvikling i lokal balance. Der er ingen nemme løsninger, men ét er sikkert: Der er brug for et stærkt kommunestyre.”

Læs hele rapporten her

Læs pixi-udgaven af rapporten her

Emneord: KL, Erik Nielsen, Lokalsamfund, Danmark i forandring
KL på DenOffentlige.dk Kommunernes Landsforening (KL) er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til,...
Aktivitet: Artikler: 108 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også