KL: Flygningeopgave går fra svær til næsten umulig

Kommunerne skal til næste år tage imod 17.000 flygtninge. Manglen på boliger er det største problem, siger KL.

Det bliver nu endnu sværere at tackle flygtningetilstrømningen ude i kommunerne.
 
Det mener formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), efter at Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet for, hvor mange flygtninge kommunerne skal integrere til næste år, fra 12.000 til 17.000.
 
- Opgaven går fra meget svær til næsten umulig. Og det kommer vi til at få en snak med regeringen om, for vi er nødt til at finde en løsning på boligproblemet, hvis kommunerne skal rumme så mange mennesker, siger Martin Damm til Ritzau.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 
KL-formanden mener, at kommunerne på tværs af regioner og landsdele alle er presset til det yderste med at finde boligmuligheder. Og den udfordring bliver nu endnu større.
 
Ifølge Martin Damm bør regeringen skrue på nogle af de samme håndtag, som blev brugt under flygtningetilstrømningen i halvfemserne.
 
- Da bosnierne kom, gav man kommunerne, der modtog flygtninge, nogle kvoter til at opføre almennyttige boliger, og den værktøjsklasse er man nødt til at finde frem igen.

- For hvis der kommer 17.000 næste år, og hvis de med årene skal have familiesammenføring, er der simpelthen ikke boliger nok til alle, siger han.

Hidtil har det lydt, at 12.000 flygtninge skal integreres i kommunerne næste år, men Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet med 5000.
 
Udlændingestyrelsen har allerede regnet sig frem til en fordelingsnøgle mellem landets kommuner. Men kommunerne kan undgå at blive dikteret en kvote, hvis de selv indgår en frivillig aftale om, hvor mange flygtninge de enkelte regioner og kommuner vil modtage.
 
Men det er ikke realistisk, mener Martin Damm.

- Jeg tror, at vi ender med at vælge kvoterne, når vi har så stort et antal. Jeg tror ikke, at der er nogle kommuner, der vil byde ind, siger han.

I de nye tal er der også en ny fordelingsnøgle blandt landets kommuner. 
 
Det betyder blandt andet, at Københavns Kommune står til en flygtningekvote på 335 flygtninge mod tidligere nul, og at en velhaverkommune som Gentofte ikke længere kan holde sit flygtningetal nede ved at tælle for eksempel udenlandske au pair-piger og forskere med i deres kvote.
 
 
FAKTA: Så mange flygtninge skal kommunerne tage imod
Hvis kommunerne ikke indgår en frivillig aftale, fastsætter Udlændingestyrelsen regions- og kommunekvoterne efter en ny beregningsmodel, der blandt andet ikke længere tillader kommuner at tælle udenlandske au pair-piger og forskere med i deres kvoter.
 
Læs her, hvor mange flygtninge, der i så fald skal placeres i regionerne, og hvilke kommuner der skal tage imod flest og færrest.
 
* De fem regioner:
 
Region Hovedstaden: 3268
 
Region Sjælland: 2907
 
Region Syddanmark: 3982
 
Region Midtjylland: 4398
 
Region Nordjylland: 2445
 
* De fem kommuner, der skal tage imod flest:
 
Aalborg: 855
 
Aarhus: 607
 
Esbjerg: 411
 
Viborg: 384
 
Randers: 376
 
* De fem kommuner, der skal tage imod færrest:
 
Brøndby: 0
 
Albertslund: 0
 
Høje Taastrup: 0
 
Ishøj: 0
 
Vallensbæk: 7
 
Kilde: Udlændingestyrelsen.
 
/ritzau/
 
Emneord: Kommunernes Landsforening, Martin Damm, Flygtninge, Integration, Asylansøgere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også