Klar til de udendørs projekter denne sommer?

01/08/2020 14:47

Når vejret er godt og tørt, giver det god mening at kaste sig ud i alle de udendørs projekter, man længe har udskudt på grund af køligt og vådt vejr. Det kunne være at opsætte et nyt plankeværk, at male huset eller noget helt tredje, der trænger til at blive ordnet.

Sponsoreret indhold

De lune sommerdage gør det muligt at tilbringe masser af timer udendørs, så projekterne endelig kan blive færdige.

Gør projekterne overskuelige

Som husejer kan der være rigtig mange projekter, der trænger til at blive ordnet, og man kan hurtigt se sin sommerferie forsvinde foran sig, hvis man skal nå det hele. Det er dog vigtigt, at man også sørger for at finde tid til bare at slappe af og nyde det gode vejr, og derfor er planlægning vejen frem til at gøre projekterne mere overskuelige. 

Det er individuelt, om man fortrækker at få tingene ordnet hurtigst muligt, eller man hellere vil sprede det over flere dage. Der er fordele og ulemper ved begge planer, men det gælder om at vælge den, der giver en mest ro. Hvis du gerne vil arbejde intenst i hele dage, så det er overstået, så er dette et perfekt valg. Her er det dog vigtigt, at du ikke lægger arbejdet på de varmeste dage, hvor det er umuligt at arbejde så mange timer i træk. Men det kan også være, at du hellere vil skære arbejdet op i mere overskuelige bidder, og give dig selv tid til at slappe af hver dag, når du er færdig med dagens arbejde.

Hold dig nedkølet

Sommeren betyder typisk bedre vejr, men nogle dage kan temperaturen faktisk ende med at komme så højt op, at fysisk arbejde kan være for hårdt at udføre. Det er derfor en god idé at prøve at planlægge dine projekter efter dage, hvor temperaturen er behagelig og ikke for høj. Dette gælder især projekter, der kræver meget hårdt fysisk arbejde, hvor det faktisk kan gå hen og blive farligt at udføre dem, hvis temperaturen er for høj. Husk altid at mærke efter og hav løsninger klar til at blive nedkølet, hvis det bliver nødvendigt.

En effektiv og hurtig måde, at køle ned på er ved at spise eller drikke noget koldt, og når det er sommer, så er især is altid et stort hit. Hvis det kniber med pladsen i din fryser, eller hvis den ikke virker godt nok, så er det det helt rette tidspunkt at kigge på nye frysere. Så er du godt forberedt på de varme dage.

Glem ikke sikkerheden

De fleste ulykker sker i hjemmet, og det gælder også haven. Gør-det-selv projekter kan nemt lede til uheld, og det er derfor vigtigt at sørge for, at sikkerheden er i orden. Udover at undgå at få hedeslag ved at planlægge udenom de varmeste timer midt på dagen, så er der mange andre ting, du kan gøre, for at sørge for, at du og andre ikke kommer til skade under de mange projekter. 

En ting, der er god at starte ud med, er en fornuftig beklædning. Hvis du skal lave fysisk krævende opgaver eller arbejde med værktøj, så kan dit tøj være med til at holde dig sikker. Selvom det måske kan være fristende blot at hoppe i klipklapperne på en lun sommerdag, er dette ikke den smarteste løsning, hvis du kan bære rundt på tunge genstande eller arbejde med skarpe redskaber. Her er det en god idé at kigge efter mere beskyttende fodtøj. Dette kunne blandt andet være træsko, der beskytter fødder og tæer fra slag og tabte, skarpe genstande. Du kan vælge sikkerhedstræsko, hvis du gerne vil have nogle, der sidder godt fast om dine fødder.

Mest Læste

Annonce