KLIKOVAND - det regionale samarbejde indenfor klimatilpasning – tager skridt til at fortsætte efter 2014

Samarbejdsprojektet KLIKOVAND inviterer til workshop 29. januar 2014. Målet er at finde frem til, hvordan det gode samarbejde mellem Region Hovedstadens kommuner og forsyninger kan styrkes og fortsætte som KLIKOVAND2.

 

Klimaudfordringerne stopper ikke ved udgangen af 2014, hvor projektperioden for KLIKOVAND udløber. Der vil fortsat være behov for at koordinere kommunernes og forsyningsselskabernes klimaindsats i Hovedstadsregionen – specielt i lyset af at klimatilpasningsplanerne nu skal realiseres og tværkommunalt samarbejde derfor kommer i fokus.

Når man lytter på vandrørene, er det tydeligt, at kommuner, forsyningsselskaber, Region Hovedstaden, Naturstyrelsen og flere andre stærke interessenter er interesserede i at KLIKOVAND fortsætter efter 2014.

Det overordnede mål med KLIKOVAND2 skal være at hjælpe kommuner og forsyningsselskaber til at opnå sikre, robuste og langsigtede klimatilpasningsløsninger med et rimeligt forbrug af ressourcer. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst.

Vi har brug for dig til at hjælpe KLIKOVAND med at skrive verdenshistorie. Hvad skal der til for, at vi om 10 år kan sige ”VI GJORDE DET”, når vi står og kigger ud over Regionen med fantastiske rekreative, velkoordinerede, alternative og smukke klimatilpasninger. Med andre ord skal vi ind i tidsmaskinen og op at flyve.

Workshoppen finder sted onsdag 29. januar 2014 kl. 15.00 til 17.30 i GPV på Værebrovej 156 C i Bagsværd. Et detaljeret program kan du finde på www.klikovand.dk.

KLIKOVAND på DenOffentlige.dk KLIKOVANDs styrke er det unikke og brede samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden. Det regner vi med kommer til at fortsætte til glæde for både myndigheder, private,...
Aktivitet: Artikler: 24 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også