Klimaekspert: Mindre mad når verden bliver varmere

En af konsekvenserne ved klimaforandringer er et lavere udbytte af fødevarer, lyder det i ny FN-klimarapport.

Verdens fødevareforsyning vil blive ramt af klimaforandringerne, og oven i det vil befolkningstilvæksten forstærke problemerne med at skaffe mad nok til alle.

Det er en af hovedkonklusionerne i en analyse af den globale og regionale fødevareforsyning, som blev offentliggjort i en større rapport fra FN's klimapanel, IPCC, i Yokohama i Japan natten til mandag dansk tid.

Konsekvenserne af klimaforandringerne betyder blandt andet en nedgang i udbyttet af hvede og majs, men det vil også ramme opdræt og fangsten af fisk.

Professor John Porter fra Københavns Universitet er en af hovedmændene bag FN-kapitlet om verdens fødevareforsyning:

- Det vigtigste, der er kommet ud af rapporten og dens nye vinkel, er, at det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi tilpasser os klimaforandringerne, og hvordan vi reducerer klimaforandringerne. De to skal gå hånd i hånd, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at evidensen og konklusionen af flere end 1000 globale og regionale studier i denne forbindelse viser, at en temperaturstigning på 1-2 grader celsius i forhold til nu generelt vil betyde tab i udbyttet af en række kornsorter.

- Både i de tropiske og de tempererede egne. En stigning på 3-4 grader senere i århundredet vil have meget alvorlige konsekvenser for den globale fødevareforsyning, lyder det fra John Porter.

Han mener derfor, at der skal handles hurtigt.

- Situationen rent tidsmæssigt er så graverende, at børn født i dagens Danmark knap nok er blevet studenter, før problemerne for alvor vil vise sig, hvis der ikke bliver handlet inden for en ganske kort årrække.

- Og grunden til, at der skal handles hurtigt, er, at det er gået kraftigt tilbage på langt de fleste områder, siden vi udgav den seneste rapport i 2007, siger John Porter.

Det er først og fremmest befolkningerne i de tropiske områder og den sydlige del af Europa og Nordafrika, som er særligt udsatte for fejlslagen høst, højere priser og underernæring i den nære fremtid.

/ritzau/

 
Emneord: FN's Klimapanel, IPCC, Klimarapport, John Porter, Klimaforandringer, Fødevarer
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.09.16 Velfærd
    Maddag for 18.000 børn: Mad kan meget mere end at mætte

    Stor maddag samler 18.000 vuggestue- og børnehavebørn om det samme frokostmåltid. Fordi ”mad kan meget mere end at mætte”. Det er budskabet for Maddag 2016, som Kost & Ernæringsforbund står bag sammen med FOA og seks andre organisationer.

  • 16.02.15 Politik
    Ambitiøs klimaindsats frem mod 2020

    Med aftalen om fordelingen af en pulje på kr. 151,9 mio. kr. til klimatiltag har regeringen, SF og Enhedslisten sikret, at Danmark gør en ekstra indsats for at leve op til de nationale klimamål. Puljen til klimatiltag er en del af aftalen for Finansloven for 2015. Med den samlede klimapakke fra finansloven barberer Danmark således op mod 500.000 ton af sin drivhusgasudledning i 2020.

  • 17.12.14 Politik
    Danmarks varmeste år

    Klimaændringerne er en realitet: 2014 bliver uden sammenligning Danmarks varmeste år nogensinde. Temperaturen bryder igennem den magiske grænse på 10 grader i gennemsnit.

  • 27.10.14 Politik
    Helveg om ny klimafremskrivning: ”Nu ved vi, at politiske mål virker”

    Små biler og kæmpe vindmøller bidrager til, at Danmark er på vej til at opfylde et af verdens mest ambitiøse klimamål. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over, at de politiske målsætninger har haft deres effekt. Samtidig understreger ministeren, at der stadig er et stykke vej til fuld uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Verden venter på klimarapport fra København

    I denne uge samles 600 internationale klimaforskere og delegerede i Danmark. De skal sætte de sidste punktummer i den femte rapport fra FN’s klimapanel IPCC om klimaets tilstand. En rapport, som ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen bliver afgørende for forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris i 2015