Klimatopmøde slutter med en mavelanding

Verdens lande nøler stadig med at sætte gang i den grønne omstilling, lyder det efter klimakonference, hvor FN-lande vedtog en ny klimaaftale.

Det holdt hårdt, men efter maratonforhandlinger lykkedes det lørdag aften.

I Polen - på den vigtigste klimakonference siden indgåelsen af den globale klimaaftale i Paris i 2015 - er 196 nationer blevet enige om de regler, der skal sikre, at løfterne i 2015-aftalen kan blive omsat til praksis.

Samtidig giver landene udtryk for, at de er villige til at skærpe deres mål på klimaområdet.

- Dette er noget, verden har ventet på, siger den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka.

Regelsættet for Parisaftalen er et særdeles teknisk, men også vigtigt dokument. Eksempelvis fastsætter det, hvad landenes klimamål skal indeholde, og hvordan man skal holde øje med, om målene bliver overholdt.

Det var meningen, at mødet i Katowice skulle være afsluttet fredag, men på vanlig vis trak det ud.

Bæredygtighed på DenOffentlige

Vi samler de væsentlige historier om bæredygtig omstilling her.

De to ugers forhandlinger har blandt andet været centreret om, i hvor høj grad man skal tage den seneste rapport fra FN's Klimapanel til efterretning.

Rapporten fastslår, at der vil være klare fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. Det vil dog kræve "hurtige og vidtrækkende" tiltag, lyder det. 

Landene forpligtede sig med Parisaftalen til at begrænse temperaturstigningerne til "et godt stykke" under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.

Debatten har i Katowice gået på, om rapporten og dens konklusioner skulle bydes "velkommen" eller bare "noteres". Fire olielande, blandt andet Saudi-Arabien og USA, har ønsket det sidste. Det hele er endt med et kompromis, der ikke rigtig tager stilling til rapportens indhold, men "inviterer" landene til at "bruge informationerne".

Forskere peger på, at der med de nuværende løfter er udsigt til en temperaturstigning på tre grader ved årtusindskiftet. Der skal ske en drastisk reduktion i verdens CO2-udledninger de næste år, hvis ikke klimaet skal løbe løbsk.

Også klimabistand fra i- til ulande har kostet nattesøvn for forhandlerne. 

Landene lægger nu op til, at der fremover skal være større gennemsigtighed i, hvad de rige lande kan tælle med som støtte.

Grønne ngo'er mener dog, at teksten åbner for, at stort set alt kan tælle som klimabistand - også lån, der skal betales tilbage med renter.

 

Græsrødder: Aftale afspejler ikke klimaets katastrofekurs
Klimaet er kommet i en anelse bedre hænder efter COP24 i Polen. Men der er behov for at gøre mere og hurtigere.

Det er i grove træk reaktionen fra en række grønne organisationer, efter at klimakonferencen i Katowice sluttede lørdag aften.

Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for en række danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen, peger på, at den overordnede opgave blev løst. Den handlede om at fastsætte reglerne for klimaaftalen fra Paris.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

- Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for Parisaftalen og også at bekræfte, at verdens lande nu må hæve deres klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den nødsituation, vi og klimaet er i, siger han i en kommentar.

Jens Mattias Clausen, delegationsleder for Greenpeace under forhandlingerne, kalder regelsættet "solidt". Han efterspørger dog mere handling her og nu.

- Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer.

- Det må ganske enkelt være et krav at have langt stærkere klimamål med i tasken til New York, når verdens ledere samles til FN's generalsekretærs topmøde i september næste år, siger Jens Mattias Clausen.

Et af slagsmålene på COP24 var som på stribevis af tidligere klimakonferencer spørgsmålet om rige landes klimastøtte til ulande. De fattige lande er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt i klimabistand fra 2020.

Men det, der er blevet aftalt i Polen, giver alt for stor mulighed for talgymnastik, når de rige lande skal gøre op, hvor meget de giver til grøn omstilling og klimatilpasning. Det mener Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.

- Medmindre aftalen fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, vurderer han.

Det var reglerne for en ny markedsmekanisme om handel med CO2-kvoter, der trak det hele i langdrag. Det emne er nu sparket videre til forhandlinger næste år, efter at Brasilien blokerede for et håndslag på området.

Næste års FN-klimakonference, COP25, skal holdes i Chile.

Derudover er også FN's generalsekretær næste år vært for et klimatopmøde. Det ses som et vigtigt punkt, inden landene senest i 2020 skal indlevere nye klimamål.

 

Forsker: Klimamøde en politisk succes men langt fra nok
Der er behov for langt større ambitioner, mener Sebastian Mernild, klimaforsker og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen i Norge, om aftalen, hvis ambitionen er at holde temperaturstigningerne til under to grader.

- Politisk er det en succes. Landene har nu fundet fodslag for en køreplan for, hvordan man arbejder for at begrænse temperaturstigningerne.

- Men det, man er blevet enige om, er ikke tilstrækkeligt for at holde temperaturstigningerne til under to grader. Faktisk vil man lande et sted mellem 3-4 graders stigning i 2100, siger Sebastian Mernild.

Han er samtidig hovedforfatter på den næste store klimarapport fra FN's Klimapanel IPCC og har arbejdet på de tidligere. 

Konklusionerne er meget klare, og derfor finder forskeren det frustrerende, at den politiske indsats ikke er mere ambitiøs. Blandt andet har flere lande - der iblandt USA - ikke villet officielt anerkende forskernes resultater.

- Vi har gang på gang fremlagt dokumentation for, hvordan klimaet forandrer sig og temperaturen stiger. 

- Vi ved, hvor hurtigt det går, og hvilke store forandringer, der sker. Derfor er det dybt frustrerende, at vi ikke ser samme forståelse blandt politikerne for, hvor alvorligt det er, siger Sebastian Mernild.

For allerede ved en temperaturstigning på to grader i forhold til før den industrielle revolution i det 19. århundrede vil konsekvenserne være enorme.

- Selv hvis vi lykkes med at holde temperaturstigningen på to grader, så vil 99 procent af koralrevene forsvinde, havene vil være en halv meter højere og iskapperne vil være ude af balance. 

- Men det er jo desværre ikke kun to grader, vi snakker om. Det er 3-4 grader. Så det vil være en helt anden verden, vores børn og børnebøn vil leve i, siger han.

Og mens han anerkender, at det er svære forhandlinger landene imellem og mange interesser er på spil, så er der ikke andet alternativ.

- Det undrer mig, at der ikke er en større politisk interesse for at minimere dette her, siger Sebastian Mernild og afslutter:

- For hvad er det, der skal redde os? Hvordan mindsker vi vores CO2-udledning? Skal vi bare læne os tilbage og håbe på, at der kommer en teknologisk løsning, der kan trække CO2 ud af atmosfæren?

- Der er ikke nogen løsning lige for nærværende. Men typisk skal der ske en katastrofe, inden vi kommer ud af starthullerne. Og vi har åbenbart ikke set nok endnu. Men det vil vi komme til.

 
Emneord: COP24, Klimapolitik, Bæredygtig omstilling, Bæredygtighed, Klimapanel, FN, 171218
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 14.12.18 Politik
    Borgmester lancerer integrationspolitik: Det er københavnernes politik

    Med Københavns nye integrationspolitik vil kommunen fremover investere i integration, sætte målrettet ind med det der virker og have mere langsigtede indsatser. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) mener, at integrationspolitikken skal tilbage til kernen.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.

  • 29.08.18 Bæredygtighed
    Årets Klimahelt i Kolding vil gøre mode bæredygtig

    33-årige Svetlana Tsankova Petrova kom oprindeligt til Kolding fra Bulgarien for at studere design – nu er hun blevet kåret som Årets Klimahelt for sit arbejde med at gøre mode til bæredygtig.

  • 30.08.18 Bæredygtighed
    ’Kør Rent’ Tour skal få danskerne til at skifte til elbil

    Flere elbiler giver mindre CO2, og derfor lancerer GREAT nu kampagnen ”Kør Rent”. Seks steder i landet får borgere mulighed for at prøve en elbil og høre mere om, hvordan man kan skifte til elbil og være med til at reducere luftforureningen.

  • 13.06.18 Velfærd
    Kun få kommuner omsætter verdensmål til handling

    FNs verdensmål er blevet en vigtig vejviser for danske kommuners arbejde med kommunikation, partnerskaber og innovation. Men kun få kommuner har realiseret det fulde potentiale i verdensmålene. Det viser Deloittes seneste rapport om FNs verdensmål blandt nordiske kommuner.