Når danske unge skal vælge uddannelse, vælger de ofte helt forkert i forhold til, hvad der vil gavne samfundet mest.
Det er en af hovedkonklusionerne i Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse og innovation, der tirsdag bringer hård kritik af det danske uddannelsessystem.
Kommissionen kritiserer, at unge i stigende grad søger ind på de videregående uddannelser, hvor der er udsigt til arbejdsløshed og lav løn, når studiebøgerne efter endt uddannelse skal udskiftes med et job.
Derfor er en af de i alt 57 anbefalinger i rapporten, at studiesøgende fremover skal gives "væsentligt stærkere" økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode job- og lønmuligheder, og det kan blandt andet ske ved at reformere SU'en, lyder det.
Som eksempel nævner kommissionen muligheden for at omlægge SU'en til statsgaranterede lån, give lavere SU til studier med høj og vedvarende arbejdsløshed eller at indføre en vis brugerbetaling på uddannelserne.
Samtidig bør unge informeres bedre om, hvilke uddannelser, der giver størst jobsikkerhed. De seneste to årtier er de videregående uddannelser med de mindst produktive kandidater nemlig også vokset mest. Det gælder blandt andet inden for humanistiske fag som filosofi og kommunikation.
Også uddannelsesinstitutionerne bør belønnes anderledes, end det er tilfældet i dag, hvor et taxametersystem giver penge per studerende, der gennemfører uddannelsen. Men det tilskynder "ikke til at levere høj kvalitet", lyder det fra kommissionen.
Overordnet mener kommissionen, at kvaliteten af uddannelserne er faldende, og at det koster på produktiviteten.
- Målet med uddannelsespolitikken er i dag, at flere skal have en uddannelse. Det har kostet på kvaliteten. Det er tid til at skifte spor. Vi skal sikre, at elever og studerende får de kompetencer, som der er brug for på arbejdsmarkedet (...), siger Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen.
I 2012 brugte det offentlige 124 milliarder kroner på Danmarks uddannelsessystem.
/ritzau/
