Kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til behandling

Velfærd

24/06/2020 09:33

Overvægtige danskere kan risikere at blive opsporet af kommunale medarbejdere og efterfølgende opfordret til at påbegynde en fedmebehandling.
Går du rundt og er svært overvægtig, så skal du begynde at kigge dig over skuldrene. Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i slutningen af 2019 siger, at jobkonsulenter, pædagoger samt flere andre kommunale medarbejdere skal opspore overvægtige danskere og opfordre dem til at gå i behandling for deres overvægt.   Beslutningen om at ‘overvåge’ overvægtige danskere, er dog ikke noget, som DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) synes er en god ide. De mener, at man griber ind i privatlivets fred.   “Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt,” fortæller Rasmus Køster-Rasmussen, der er praktiserende læge og talsmand for DSAM til B.T.   Årsagen til, at det slet ikke er en god ide skyldes, at man i Danmark ikke har en behandling, der virker mod fedme.   “Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,” fortæller han.   Hvis du som jobkonsulent eller pædagog har en holdning til, at I fremover skal opspore og anbefale overvægtige at gå i behandling, så hører vi gerne fra dig på [email protected]

Mest Læste

Annonce