Astrid Krag (S) har svaret på spørgsmål i forbindelse med Bom-sagen. Foto: Steen Brogaard, ft.dk
Astrid Krag (S) har svaret på spørgsmål i forbindelse med Bom-sagen. Foto: Steen Brogaard, ft.dk

Bom-sagen: Nu har ministeren svaret spørgsmål

Kommunalt

30/5/22 4:00

Jens Asbjørn Bøgen

Kan det virkelig passe, at systemet er indrettet, så en 8-årig kan blive pålagt at betale 55.000 kroner til den kommune, der uberettiget tvangsfjernede hende? Det ville Karina Adsbøl finde ud af, og nu har ministeren svaret.

Bom-sagen er for alvor begyndt at florere på Christiansborg.

Blandt andet er tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, så berørt af historien, at hun ville have svar fra social- og ældreminister Astrid Krag på, om det virkelig kunne passe, at det danske system var indrettet, så en otte-årig kunne risikere at betale 55.000 kroner i sagsomkostninger for at trække en sag tilbage.

Nu har ministeren svaret, men det er ikke et svar, der giver Karina Adsbøl smil på læberne.

"Det er dybt, dybt skuffende"

Karina Adsbøl, der nu sidder i Folketinget som løsgænger, og desuden er næstformand for social- og ældreudvalget, har nemlig ikke meget tilovers for Astrid Krags svar:

"Jeg synes at svaret vidner on en minister, der ikke tager sit ansvar alvorligt, når hun kan give sådan et ligegyldigt svar på, at anbragte børn herunder en 8 årig pige, kan ende med at skulle betale sagsomkostningerne. "

Hun efterlyser som minimum, at ministeren lægger nogle kræfter i sagen:

"Ministeren er åbenbart ligeglad, der er ingenting i svaret om, at ministeren vil ændre dette eller finde en løsning. Eller i det mindste vil undersøge sagen. Det er dybt dybt skuffende."

Selv foreslår Karina Adsbøl, at der skal oprettes en retssikkerhedsfond, som kommuner skal indbetale til, når de fejlbehandler. Ideen stammer fra advokatsamfundet, hvor der er politisk opbakning til en lignende løsning.

"Men der var desværre ikke opbakning til det, de gange jeg har stillet forslaget i folketingssalen," slutter Karina Adsbøl.

Det samlede svar fra Astrid Krag

Nedenstående tekst i kursiv er en direkte kopi af det svar, ministeren har sendt som spørgsmål:

I begrundelsen for spørgsmålet henvises til en konkret artikel om den omtalte sag. Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at det selvfølgelig gør indtryk på mig at læse om, hvad der for mig at se fremstår som en dybt ulykkelig sag.

Jeg har ikke yderligere kendskab til den konkrete sag, end hvad artiklen beskriver, og derfor finder jeg det rigtigst ikke at kommentere på sagens forløb. Jeg skal i forlængelse heraf påpege, at jeg som minister ikke kan gå ind i en konkret sag eller pålægge en anden myndighed at træffe en bestemt afgørelse i sagen.

Jeg kan dertil oplyse, at det er retten, der træffer afgørelsen om afholdelse af udgifterne til sagens omkostninger i en retssag. Denne afgørelse træffes efter reglerne om sagsomkostninger i retsplejeloven, som hører under justitsministerens ressort.

Som socialminister er jeg optaget af, at udsatte børn og deres familier får den rette hjælp i tide. En kommune skal reagere, når der er en bekymring for et eller flere børn i en familie. Men når kommunen beslutter, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, så skal der selvfølgelig være et anbringelsesgrundlag. Barnets og familiens forhold skal være grundigt undersøgt, så der kan træffes en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag.

Dette følger af servicelovens regler, og det kan begrundes i to hensyn. Det første er hensynet til at afdække barnets og familiens behov, så der kan sættes ind med den rette hjælp. Det andet er hensynet til retssikkerheden for barnet og forældrene. Det er selvsagt meget indgribende for en familie, når et barn bliver anbragt uden for hjemmet. Derfor skal retssikkerheden selvfølgelig være på plads. Endelig kan det generelt oplyses, at en anbringelse uden samtykke efter servicelovens regler ikke kan opretholdes, hvis ikke der er et anbringelsesgrundlag. At politiet beslutter at indstille en efterforskning er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke længere er et anbringelsesgrundlag, og at betingelserne for at hjemgive børnene i øvrigt er til stede. Det vil skulle bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Annonce