Kommune laver socialøkonomisk strategi

Kolding har fået en socialøkonomisk strategi, og overskriften for strategien er "Overskud giver overskud". Tanken bag, er at menneskeligt overskud, også kan bidrage til økonomisk overskud.

Over 60 personer fra hele landet deltog tirsdag 2. december i Kolding Kommunes præsentation af den socialøkonomiske strategi og samtidig et opstartsmøde om socialøkonomiske virksomheder.

Deltagerne fik mulighed for at møde nationale og lokale socialøkonomiske virksomheder, chancen for at komme i dialog med nogle af de væsentligste aktører på det socialøkonomiske marked, samt mulighed for at komme i dialog med repræsentanter og politikere fra kommunen.

Borgmester Jørn Pedersen bød velkommen, og lagde ikke skjul på, at der i Kolding har været tanker om socialøkonomiske virksomheder tidligere:

- Vi er vel nok Danmarksmestre i at have en socialøkonomisk strategi, som ikke er blevet en succes. Det er jeg ikke stolt af, men det siger noget om, hvor svært det er at opbygge et helt nyt marked. Vi er erfaringerne rigere, og vi kan ikke bruge fortidens løsninger på fremtidens udfordringer og jeg tror på, at socialøkonomi er en af fremtidens løsninger, sagde borgmesteren i sin velkomstpræsentation.

Kort derefter præsenterede socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen deltagerne for Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi, med et tilbageblik og et kig på fremtidens udfordringer:

- Vores nye strategi satser mere bredt – vi vil gå på fire ben i stedet for på kun et. Vi skal tiltrække eksisterende nationale socialøkonomiske virksomheder. Koordinere og målrette vejledning og hjælp til iværksætterne. Arbejde systematisk med at få vores lokale virksomheder til at tænke i socialøkonomi og i at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Kigge på mulighederne for socialøkonomi i vores egne institutioner. Alt sammen noget, I kommer til at høre mere om i fremtiden, lød det fra Lis Ravn Ebbesen.

Hent Koldings strategi her

Emneord: Socialøkonomi, Socialøkonomisk strategi, Kolding Kommune
Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også