9940 eller 2820.
Det er bare et postnummer. Men de fire cifre kan have betydning for, om du gennemfører en videregående uddannelse.
Og 44 kommuner skal til at stramme sig an, hvis de skal nå regeringens mål, om at 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal have en videregående uddannelse.
Det viser en profilmodel for 2013 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Modellen er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang - i dette tilfælde den, som påbegyndte 9. klasse i skoleåret 2012/2013 - vil uddanne sig i løbet af 25 år.
- Det viser sig, at det kan være sværere at få en uddannelse afhængigt af, hvor man kommer fra i landet. Men det kan godt lade sig gøre at ændre på de her mønstre, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
En stor del af de 44 kommuner, som scorer under 60 procent, ligger i det såkaldte "sløve S". Det er blandt andet Guldborgsund, Vordingborg og Stevns Kommune.
Imens ligger topscorerne af kommuner, der forventes at få flest unge igennem en videregående uddannelse, nord for København - eksempelvis Gentofte og Rudersdal Kommune.
Den store opgave er nu ifølge ministeren brobygningen mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
- Vi skal ud til de unge, imens de går på ungdomsuddannelserne, siger Sofie Carsten Nielsen.
Spændet mellem, hvor mange der forventes at studere videre efter en ungdomsuddannelse fordelt på kommunerne, er fra 42 procent til 80 procent.
Det er ikke mærkeligt, at tallet varierer fra område til område, lyder det fra professor i statistik Peter Allerup, som er tilknyttet skoleforskningsprogrammet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Grunden til, at den forventede gennemførselsprocent er lavere i nogle kommuner på eksempelvis Sydsjælland, skyldes blandt andet, at flere uddannelsesinstitutioner er blevet flyttet, siger professoren.
- Der er sket en koncentration af professionshøjskolerne, som har drænet de områder. Så vender de unge mennesker sig til andre steder, siger Peter Allerup, der også peger på, at socioøkonomiske forhold som hjemmets uddannelse, erhverv og indtægt spiller en rolle.
FAKTA: Her får færrest en videregående uddannelse
Det er stor forskel på, hvor mange unge, der forventes at læse videre, afhængigt af kommunen, viser nye tal.Her er en oversigt over, hvor mange procent af den ungdomsårgang, som påbegyndte 9. klasse i skoleåret 2012/2013, forventes at tage en videregående uddannelse i løbet af de kommende 25 år fordelt på kommuner:
* Læsø 42 %
* Stevns 49 %
* Langeland 50 %
* Odsherred 51 %
* Kalundborg 52 %
* Lolland 52 %
* Hvidovre 53 %
* Halsnæs 54 %
* Samsø 54 %
* Faxe 55 %
* Guldborgsund 55 %
* Tårnby 55 %
* Bornholm 56 %
* Brøndby 56 %
* Ishøj 56 %
* Sorø 56 %
* Struer 56 %
* Vesthimmerland 56 %
* Vordingborg 56 %
* Høje-Taastrup 57 %
* Morsø 57 %
* Norddjurs 57 %
* Nordfyn 57 %
* Albertslund 58 %
* Frederikshavn 58 %
* Holbæk 58 %
* Ikast-Brande 58 %
* Ringsted 58 %
* Thisted 58 %
* Vejen 58 %
* Billund 59 %
* Faaborg-Midtfyn 59 %
* Greve 59 %
* Hedensted 59 %
* Herlev 59 %
* Horsens 59 %
* Jammerbugt 59 %
* Kerteminde 59 %
* København 59 %
* Mariagerfjord 59 %
* Randers 59 %
* Slagelse 59 %
* Ærø 59 %
* Aabenraa 59 %
* Assens 60 %
* Fanø 60 %
* Gribskov 60 %
* Haderslev 60 %
* Køge 60 %
* Nyborg 60 %
* Næstved 60 %
* Tønder 60 %
* Brønderslev 61 %
* Fredericia 61 %
* Frederikssund 61 %
* Hjørring 61 %
* Rebild 61 %
* Skive 61 %
* Solrød 61 %
* Syddjurs 61 %
* Ballerup 63 %
* Favrskov 63 %
* Glostrup 63 %
* Kolding 63 %
* Lejre 63 %
* Middelfart 63 %
* Svendborg 63 %
* Sønderborg 63 %
* Varde 63 %
* Esbjerg 64 %
* Odder 64 %
* Rødovre 64 %
* Vejle 64 %
* Herning 65 %
* Ringkøbing-Skjern 65 %
* Viborg 65 %
* Aalborg 65 %
* Egedal 66 %
* Gladsaxe 66 %
* Helsingør 66 %
* Holstebro 66 %
* Lemvig 66 %
* Silkeborg 66 %
* Skanderborg 66 %
* Fredensborg 67 %
* Odense 67 %
* Vallensbæk 68 %
* Aarhus 68 %
* Hillerød 69 %
* Roskilde 69 %
* Dragør 70 %
* Frederiksberg 71 %
* Furesø 74 %
* Allerød 75 %
* Hørsholm 77 %
* Lyngby-Taarbæk 77 %
* Gentofte 80 %
* Rudersdal 80 %
* Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i niende klasse.
* Beregningerne er lavet af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med en vis usikkerhed.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
