Kommuner makulerer dokumentation for børns fortid

Minister klar til at se på regelændring, så gamle børnesager ikke smides ud, før de involverede er blevet hørt

Mange voksne, der i dag søger aktindsigt i deres egne sager for at få bedre styr på fortiden og deres egen historie, må gå forgæves. For landets kommuner er kun forpligtet til at gemme de sager, hvor et barn blev anbragt uden for hjemmet. Det skriver Politiken søndag.

I alle andre børnesager frem til 2007, da digitaliseringen for alvor var i gang, skal kommunerne ifølge arkivreglerne kun bevare en stikprøve på godt tre procent i arkiverne. De resterende sager må kommunerne makulere, når de vurderer, at der ikke længere er brug for dem.

Men dermed går alt for mange sager tabt, mener professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet, der beskæftiger sig med udsatte børn:

- For personer med traumer i bagagen er det at genskabe sin livshistorie afgørende, og vi bør slet ikke smide sagsakter ud, siger Hanne Warming til Politiken.

Hun forklarer, at der først de senere år er kommet fokus på, hvordan det at genskabe sin historie hjælper de mennesker, der oplevede omsorgssvigt som børn.

Også Lisbeth Zornig Andersen, tidligere børnerådsformand, har oplevet, at gamle sager er kasseret. I forbindelse med dokumentarserien ’De brændte børn’ var hun ude for, at en kommune havde mistet alle sagsakter, og at en anden nægtede, at barnet havde boet der.

- Men for mange er sagsakterne det eneste billedalbum, de har fra deres barndom. Det eneste sted, de kan se, hvem der har truffet hvilke valg, siger Lisbeth Zornig Andersen til Politiken.

Et par, der står frem i Politiken og som selv har hver sin børnesag bag sig, har skrevet til alle landets borgmestre for at undersøge, hvor længe kommunerne beholder de 97 procent af børnesagerne, som ikke skal bevares for eftertiden.

Svarene fra de 67 kommuner, som vendte tilbage, viser, at nogle gemmer sagerne i fem år, efter at de er lukket, mens andre gemmer dem i 10 år. 

Statens Arkiver oplyser, at sagerne smides ud, fordi det er for dyrt at bevare alt, og KL henviser til, at borgere ikke for altid skal være en socialsag.

Arkivreglerne hører under kulturminister Marianne Jelved (R), som er indstillet på at se på en revision af reglerne.

- Det ville være rimeligt, at man blev spurgt, før ens sagsakter blev makuleret, siger Marianne Jelved til Politiken.

/ritzau/

Emneord: Makulering, Børnesager, Aktindsigt, Tvangsfjernelser
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 21.05.19 Ledelse
    Kommunernes sygefravær stiger svagt

    Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særlig sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt. Regioner har haft samme tal for sygefravær i årevis.

  • 13.05.19 Ledelse
    Politiet sigter sundhedsansatte for svigt i skandale om kræftscreening

    Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere for overtrædelse af straffeloven og autorisationsloven i forbindelse med mulig mangelfuld håndtering af patienter, som var henvist til undersøgelser på Ringsted sygehus på mistanke om brystkræft.

  • 16.03.19 Ledelse
    Klaus Majgaard: Bryd styring op i tre rum

    Vend styringen på hovedet, lyder det fra bl.a. Anders Bondo Christensen. Jamen, hvad nu hvis vi bryder den op og skaber tre rum, hvortil styringen skal tilpasses, foreslår Klaus Majgaard.

  • 11.08.16 Velfærd
    Sådan vil Tønder hjælpe udsatte børn og unge

    Efter alvorlige børnesager har Tønder Kommune nu lavet en udviklingsplan, der forpligter kommunen til at forbedre sagsbehandlingen markant. Læs her, hvad Tønder Kommune åbent forpligter sig til og hent udviklingsplanen.