- Grundlæggende er det fornuftigt at tage et 360 graders blik på den enkelte lediges situation - og herunder også hvis vedkommende har et større medicinforbrug, siger Jacob Bundsgaard.

Kommuner siger ja til apotekertjek af lediges medicin

Det kan være relevant at inddrage farmaceuter til at afklare lediges medicinforbrug, siger Jacob Bundsgaard.

I Kommunernes Landsforening (KL) vil man gerne se på, om det giver mening at få apotekerne til at gennemgå lediges medicinforbrug i et samarbejde med kommunerne, som Danmarks Apotekerforening har foreslået i Politiken mandag.

Det siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg, Jacob Bundsgaard (S), til Ritzau.

- Grundlæggende er det fornuftigt at tage et 360 graders blik på den enkelte lediges situation - og herunder også hvis vedkommende har et større medicinforbrug.

- Og det kan bestemt være relevant at inddrage farmaceuter og andre forskellige kompetencer i den afklaring, siger Aarhus-borgmesteren.

Ifølge formanden for Apotekerforeningen, Niels Kristensen, er folk på overførselsindkomst langt mere syge end andre og får cirka tre gange så meget medicin som folk i arbejde.

Derfor foreslår han et samarbejde mellem apotekerne og jobcentrene, hvor apoteksansatte - som primært er farmakonomer og farmaceuter - er med til at få de ledige ud af deres medicin.

Formanden for de praktiserende læger (PLO), Bruno Melgaard Jensen, er dog knap så glad for forslaget. Han mener ikke, at farmaceuter har kompetencerne til at ændre på folks behandlingsmedicin.

Men det, synes Jacob Bundsgaard, er en forkert reaktion fra lægerne.

- I takt med at vi udvikler det nære sundhedsvæsen, vil der komme et større behov for en tættere koordinering mellem de praktiserende læger og kommunerne.

- Så samarbejdet og de gensidige forventninger vil øges i de kommende år. Og hvis der er andre, der er klar til at bidrage og har en relevant viden, er det kun godt, siger Jacob Bundsgaard.

Udvalgsformanden påpeger dog, at det skal være op til den fagprofessionelle stab i den enkelte kommune at vurdere, om apotekernes kompetencer skal benyttes i beskæftigelsesindsatsen.

Derudover understreger han, at der bør være tale om en konkret vurdering af hver enkelt ledig, før man tillader apotekertjekket.

- Vi vil være kede af, at man laver generelle regler, der skal gælde for alle ledige. For der vil være mange, hvor det ikke er meningsfuldt, siger Jacob Bundsgaard.

/ritzau/

 

Emneord: Apoteker, Kommunernes Landsforening, Apotekerforeningen, Jacob Bundsgaard, Niels Kristensen, Jobcentre, PLO, Bruno Meldgaard Jensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 25.03.20 Kommunalt
    Jobcentrene er klar til at hjælpe borgere og virksomheder i krisen

    Mange tusinde danskere har mistet deres arbejde på grund af krisen. De skal hjælpes hurtigt videre og gerne til nogle af de områder, der mangler hænder lige nu. Tag fat i det lokale jobcenter, lyder anbefalingen til både virksomheder og ledige.

  • 24.03.20 Kommunalt
    Det kommunale Danmark arbejder

    KL skønner, at ca. 200.000 kommunalt ansatte møder på arbejde hver dag trods coronakrisen. Derudover arbejder et stort antal hjemmefra. Ny kampagne sender en stor tak til medarbejderne for deres helt nødvendige indsats.

  • 22.03.20 Kommunalt
    Ny aftale med de faglige organisationer giver fleksibilitet og hurtighed

    KL og de faglige organisationer på det kommunale område har indgået en aftale, der sikrer fleksibilitet i denne ekstraordinære tid med coronavirus.

  • 06.03.20 Kommunalt
    KL aflyser Kommunalpolitisk Topmøde 2020

    For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus opfordrer sundhedsmyndighederne alle til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere. Det får også betydning for en række af KL’s arrangementer, bl.a. Kommunalpolitisk Topmøde, som aflyses.