Kommuner: Skat inddriver ikke vores penge

Skats nye digitale gældsvåben er så ustabilt, at kommunerne frygter, at deres tilgodehavender går tabt.

Det vækker bekymring i kommunerne, at Skats nye digitale gældsvåben, EFI, er så ustabilt, at der har været systemnedbrud, forsinkelser og overarbejde, skriver Politiken.

For når borgere undlader at betale kommunerne for børnehaven, parkeringsafgiften, ejendomsskatten eller underholdsbidraget, så er det de statslige skattemyndigheder, der med hjælp fra EFI har fået til opgave at kradse pengene ind.

Udviklingen bekymrer Kommunernes Landsforening.

Her kan man konstatere, at Skat har inddrevet færre kommunale kroner i perioden fra EFI-systemet blev taget i brug i september 2013 og frem til februar i år, end der blev kradset ind i samme periode året forinden.

- Når det viser sig, at der er krav, som risikerer at falde for forældelsen som følge af et it-system, der skal køres ind, er det stærkt bekymrende, siger Lars Eckeroth, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, til Politiken.

- Vi erkender, at det må tage tid at få EFI op at køre, for det er en kompleks øvelse. Men det er altså nu, vi skal begynde at se resultater af det nye system, tilføjer han.

Politiken kunne fortælle onsdag, har EFI været ramt af flere systemnedbrud.

Samtidig er 320 medarbejdere nu sendt på overarbejde for at lynbehandle et stort antal gældssager, der er så tæt på at være forældede, at Skat risikerer helt at miste retten til at kradse pengene ind.

/ritzau/

Emneord: Skat, IT, Kommunernes Landsforening, EFI
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 25.03.20 Kommunalt
    Jobcentrene er klar til at hjælpe borgere og virksomheder i krisen

    Mange tusinde danskere har mistet deres arbejde på grund af krisen. De skal hjælpes hurtigt videre og gerne til nogle af de områder, der mangler hænder lige nu. Tag fat i det lokale jobcenter, lyder anbefalingen til både virksomheder og ledige.

  • 24.03.20 Kommunalt
    Det kommunale Danmark arbejder

    KL skønner, at ca. 200.000 kommunalt ansatte møder på arbejde hver dag trods coronakrisen. Derudover arbejder et stort antal hjemmefra. Ny kampagne sender en stor tak til medarbejderne for deres helt nødvendige indsats.

  • 22.03.20 Kommunalt
    Ny aftale med de faglige organisationer giver fleksibilitet og hurtighed

    KL og de faglige organisationer på det kommunale område har indgået en aftale, der sikrer fleksibilitet i denne ekstraordinære tid med coronavirus.

  • 06.03.20 Kommunalt
    KL aflyser Kommunalpolitisk Topmøde 2020

    For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus opfordrer sundhedsmyndighederne alle til at udskyde eller aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere. Det får også betydning for en række af KL’s arrangementer, bl.a. Kommunalpolitisk Topmøde, som aflyses.